Bekymring på Tungelundskolen: Tiltrængt renoveringsprojekt er halveret

Renovering og ombygning af skolen i Thorsø er kommet på budgettet, men det afsatte beløb er halveret i forhold til det oprindelige projekt.

Artiklens øverste billede
Tungelundskolen ser måske fin ud udefra, men den er meget utidssvarende og trænger til mere end en kærlig hånd. Foto: Odense Skolefoto

Opdatering: Efter publicering af denne artikel er der indgået budgetaftale. Her fremgår det, at renovering og opgradering af toiletter er en del af af det 22 millioner kroner dyre renoveringsprojekt:


Skolebestyrelsen på Tungelundskolen i Thorsø ser med blandede følelser på Favrskov Kommunes budgetforslag 2023-26.

Skolen har i en del år stået overfor en omfattende og tiltrængt renovering og ombygning, som der i budget 2020 blev afsat 45 millioner kroner til. Projektet blev dog udskudt på grund af store prisstigninger i byggebranchen.

Nu er projektet til skolebestyrelsens glæde igen kommet på det kommunale budget for 2023-26. Glæden er dog behersket, fordi det afsatte beløb er halveret til 22,3 millioner kroner, som skal dække renovering, optimering, flytning af faglokaler, samling af indskolingsklasser, SFO og førskole, etablering af legeplads og fjernelse af pavillonen ved hallen.

Det gør skolebestyrelsen opmærksom på i et høringssvar til budgetforslaget. I høringssvaret udtrykker skolebestyrelsen bekymring for, om beløbet rækker til blot den mest kritiske og tiltrængte renovering, når beløbet nu er halveret, og der samtidig er sket store prisstigninger i byggeriet.

Favrskov Kommune skriver om projektet, at det ”skal sikre en moderniseret og attraktiv skole i Thorsø, der lever op til nutidige bygningsmæssige standarder for undervisningsaktiviteter, pædagogik og læring. Projektet bidrager til en fleksibel indretning og anvendelse af skolens undervisnings-og læringsrum.”

»Det er virkelig en kærkommen renovering, men skolen trænger mere, end 22 millioner rækker. Vi er i tvivl, om det afsatte beløb tilnærmelsesvist understøtter den beskrivelse,« siger næstformand i skolebestyrelsen, Dan Meinhardt Jensen, til Lokalavisen.

Få og gamle toiletter

I høringssvaret undrer bestyrelsen sig samtidig over, at der ikke er sat penge af til flere toiletter og renovering af de nuværende, hvoraf mange er fra før 1980.

Toiletforholdene er særligt er problem i udskolingen, hvor der ifølge skolebestyrelsen er 100 elever om to toiletter, altså 50 om ét toilet, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der skal være et toilet per 15 elever.

»Mange af vores toiletter er fra etableringen af skolen i 60’erne og 70 ’erne. De er utidssvarende, og det er ikke af storhed, de skal renoveres. Vi har elever, der holder sig, til de kommer hjem, fordi de ikke vil bruge skolens toiletter,« fortæller Dan Meinhardt Jensen.

Prioriteret rækkefølge

I forbindelse med udsættelsen af projektet på Tungelundskolen og en række andre anlægsprojekter, som følge af de voldsomme prisstigninger, blev der lavet en prioriteringsplan for de forskellige ting, der skal laves på skolen i Thorsø.

Reparation af utætte tage, hvor det regner ind, udskiftning af gulv fra 1957 og bedre toiletforhold står øverst på listen, mens modernisering af faglokaler og fjernelse af pavillonen kommer længere nede på listen. Flere lokalpolitikere lagde samtidig ikke skjul på, at der ikke ville blive råd til det hele, da det oprindelige projekt måske ville blive 20 millioner kroner dyrere på grund af prisstigninger og altså løbe op i omkring 65 millioner kroner.

Nu er der så afsat en tredjedel af det beløb, som det oprindelige projekt antages at løbe op i, og det giver store panderynker i skolebestyrelsen.

»Vi er bange for, at pengene forsvinder i renovering, og at det bliver svært at modernisere faglokaler og samle indskolingen,« siger Dan Meinhardt Jensen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.