Andreas Steenberg svarer læserne: »Vi skal overveje en ny kommunalreform«

Radikal spidskandidat i Østjylland besøgte forleden redaktionen for at svare på læsernes spørgsmål i valgserien 'Klog på kandidaten'.

Artiklens øverste billede
Andreas Steenberg (RV) nåede at svare på mange spørgsmål, da han forleden rev en time ud af kalenderen for at svare på de østjyske vælgeres spørgsmål. Foto: Danni Paulsen

Krænkelsessagen i radikale, trinbræt i Laurbjerg, lokaludvikling og hjemmepasning.

Det var bare nogen af temaerne, som læserne bragte på banen, da vi forleden havde besøg af Radikale Venstres spidskandidat i Østjylland, Andreas Steenberg.

Ugens kandidat var umådeligt hurtigt på tasterne og nåede vidt omkring. Herunder kan du se et udvalg af spørgsmål og svar (som avisen i visse tilfælde har forkortet) og lære Andreas Steenberg (AS) bedre at kende.

Kari Baklund: Hvilke tanker gør du dig om udvikling af landdistrikterne?

AS: Jeg tænker, at du er Kari fra Radikale i Syddjurs. Det er noget vi bør diskutere mere i vores parti. Jeg vil gå ud over mandat her og sige, at jeg synes, at vi skal overveje en ny kommunalreform, hvor magten igen flyttes tættere på borgerne. Udover man kan få mere indflydelse lokalt og få politik ’tættere’ på, tror jeg også, at mindre enheder kan være med til at få mindre bureaukrati.

Nick Davidsen: Jeg vil gerne høre din holdning til udvidelse af den kollektive togtrafik? Skal lukkede stationer genåbnes?

AS: Togdrift er enormt dyrt, og jeg tænker ikke, at det er en god måde at lave landdistriktsudvikling på. Det er bedre at fokusere på at fremme de stedbundne kvaliteter i vores landsbyer og landområder end at bruge en masse penge på et tog, der kun kommer en gang i timen eller hver anden time, og som folk alligevel ikke abruger.

Lene Uhrenholt: Hvorfor er du og dit parti imod et trinbræt i Laurbjerg?

AS: Fordi et trinbræt ikke vil være særlig brugt. Togdrift er meget dyrt, og jeg synes kun, at man skal lave det, hvor der er mange mennesker, der vil bruge det. Det vil ikke være tilfældet i Laurbjerg og i øvrigt mange andre steder. Så for at få flest passagerer med skal man fokusere på de største byer.

Ole Pedersen: Mener I det alvorligt, når I siger, at I går ind for en mere grøn fremtid med mindre CO2-udledning? Vil I være med til at stoppe miljøødelæggende og vilde CO2-belastende byggerier som Kattegatbroen, Lynetteholmen og ødelæggelser af havmiljøet med råstofindvindig og klapning af mudder?

AS: Der er flere forhold i dit spørgsmål. Klapning: det skal man stoppe med, og der skal lægges afgift på det, fordi det oftest er pga. økonomi, man vælger det. Anlæg: vi er ikke imod at bygge anlæg og huse til mennesker. Klimakamp er ikke lig med at stoppe al udvikling. Eks. har det udledt meget CO2 at anlægge metroen og Storebæltsbroen, men det støtter jeg. Den nuværende form for Kattegatbro støtter RV ikke. Lynetteholmen handler også om klimasikring, og der skal laves noget, men det er ikke sikkert, at projektet i sin nuværende form er rigtigt.

Allan Bugge: Hvor mange radikale mandater tror du, at vi skal forvente at sige farvel til efter valget?

AS: Kækt spørgsmål. Jeg synes, at for mange navigerer efter målinger og ikke efter deres holdninger og værdier. Vi vil have mere indflydelse, og vi syntes ikke, at regeringen kunne blive siddende efter den kritik fra Minkkommissionen. Det står vi fast ved - også selvom der måske ikke er lige så mange, der støtter os efter det. Men hvis man ikke følger sine værdier, så bliver politik meningsløst.

Hans: Hvem ser du så helst som statsminister: Mette Frederiksen (S) eller Jakob Ellemann-Jensen (V)?

AS: Grundlæggende ønsker jeg, at de to samarbejder. Hvem der er statsminister er underordnet. Vi vil gerne have vores politik igennem i størst muligt omfang, og så vil vi gerne sidde i regering med dem begge to, fordi vi gerne vil have politikken ind på midten og ikke ud på fløjene. Vi lader Mette Frederiksen få første mulighed, som det ser ud nu, for hun har åbnet for en regering af røde og blå, men vi hører gerne bud fra V og K også.

Preben Berg: Hvornår bliver folkepensionen reguleret for inflation?

AS: Alle ydelser hæves med inflationen, men med en vis forsinkelse. Det kunne man godt overveje at lave om på.

Susanne: Hvordan forholder RV sig til advokatundersøgelsen, som er foranlediget og betalt af Nye Borgerliges medlemmer - altså almindelige danske vælgere?

AS: Jeg betragter det som et partsindlæg, og de advokater, der var udvalgt, arbejder ikke med forvaltningsret. De fleste professorer her mener, at der ikke er basis for en rigsret, hvorfor vi valgte en parlamentarisk konsekvens. Hvis vi ville have en advokatvurdering af kommissionen, så havde vi bestilt en sådan af advokater, der ved noget om det felt.

Diana: Hvad søger du job som, når du ikke kommer i Folketinget igen?

AS: Nu håber jeg jo på at blive genvalgt. Men før jeg kom i Folketinget, var jeg gymnasielærer, og det kan være, at jeg skal være det igen en dag. Det holdt jeg også meget af.

Birger Tretow-Loof: Hvordan kan I leve med, at jeres formand for åben skærm har løjet med, at hun intet kendte til Morten Østergaards upassende opførsel mange år tilbage?

AS: Jeg mener ikke, at Sofie (Carsten Nielsen, red.) har løjet. Hun vidste ikke at der lå personalesager.

Dennis: Hvor stiller de radikale sig i spørgsmålet om den massive udvidelse af Aarhus Havn?

AS: Det er et spørgsmål, som besluttes af Aarhus Byråd og ikke Folketinget. Men de radikale i byrådet er imod - især Metin, der er byrådsmedlem, bruger meget tid på sagen. Det kan du sikkert finde en del om i din lokalavis.

Janus: Hvad er din holdning til regeringens aktuelle udspil på uddannelsesområdet?

AS: Det er en dårlig idé, at folk skal uddanne sig mindre. Det er at skære i den gren, vi sidder på. Vi lever af at have en veluddannet befolkning, så det støtter vi ikke. Det er også forkert, at samfundsfag og humaniora bliver set som ’forkert’ at studere, og at de skal skæres ned for, at de ’rigtige’ uddannelser som håndværk, sygeplejersker mv. får penge. Vi har brug for begge dele. Det er ikke enten/eller, men både og. Vi har fremlagt en plan, hvor vi investerer i alle uddannelser. Ikke kun nogle.

Henrik C. Hansen: Så vidt jeg kan se, er det første gang du stiller op i Østjylland. Hvorfor? Og hvad er dine mærkesager på vores vegne?

AS: Jeg er født i Randers og bor i Aarhus. Jeg har været valgt i Vestjyllands Storkreds siden 2011, men i 2009 blev jeg valgt i regionsrådet primært på Aarhus-stemmer, så jeg ’ny-gammel’. Jeg har primært nationale mærkesager omkring udlændinge, økonomi, folkeskole og klima, men også to ting, som peger lokalt. Det er forkert at svække vores universitet i Aarhus, som regeringen gør med udflytning og med at skære i uddannelserne. Så er jeg meget opmærksom på at styrke vores universitetshospital. Det indebærer blandt andet at vi skal bevare regionerne.

Frank Engdal: Kunne du forestille dig, at tilskud til hjemmepasning blev en landsdækkende ordning?

AS: Jeg er ikke tilhænger af at fremme, at særligt kvinder går hjemme. Vi har brug for, at der arbejdes. Og ligestillingsmæssigt er det en forkert vej at gå. Vi får 50.000 flere børn frem mod 2032 og 125.000 flere over 80. Vi er nødt til at bede folk om at arbejde, for ellers kan vi ikke give velfærd til alle.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.