»Det er skidt nyt for Favrskov Kommune«

Folketingskandidat Charlotte Green ærgrer sig over, at ingen kandidater fra Favrskov er kommet i Folketinget.

Artiklens øverste billede
Charlotte Green er læge og arbejder på AUH. Pressefoto

Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiets spidskandidat i Favrskov, har mistet sin plads i Folketinget, og det lykkedes ikke for andre lokale kandidater at erobre en plads i det nye folketing.

»Det er frygtelig uheldigt og skidt nyt for Favrskov Kommune som kommune, at vi ikke længere har en repræsentant i Folketinget. Vi forsøgte med en kampagne om at stemme lokalt, men det var ikke tilstrækkeligt til at opnå valg,« siger Charlotte Green fra Søften, der selv stillede op til folketingsvalget for Det Konservative Folkeparti, som hun sidder i byrådet for.

Sammen med Socialdemokratiet, Venstre og SF opfordrede de konservative i annoncer og læserbreve til at stemme på en lokal kandidat fra Favrskov for at give kommunen en stemme i Folketinget, ligesom partierne i fællesskab blandt andet arrangerede et velbesøgt vælgermøde i Sløjfen.

Fik færre stemmer

Charlotte Green har i den forgangne folketingsperiode været førstesuppleant for sit parti, efter hun ved folketingsvalget i 2019 fik 2.367 personlige stemmer og kun blev overgået af Mona Juel, der vandt partiets ene mandat i Østjyllands Storkreds med 3.846 stemmer.

Ved årets folketingsvalg havde den lokale Favrskov kandidat udover Mona Juel fået konkurrence af folketingsmedlem Marcus Knuth og kristendemokraternes tidligere formand Isabella Arendt, der alle stillede op for de konservative i Østjyllands Storkreds.

De fik alle tre flere personlige stemmer end Charlotte Green, der endte på 1.299 personlige stemmer, heraf 511 i Favrskov, hvor den lokale spidskandidat blev klar konservativ topscorer.

»Jeg fik mange stemmer i Favrskov og er rigtig glad for for alle de stemmer og den opbakning, jeg har fået – men vi fik jo ikke fremgang for partiet.«

Prøver gerne igen

Det Konservative Folkeparti gik i forhold til folketingsvalget i 2019 lidt tilbage både på landsplan og i Østjylland, hvor Mona Juel genvandt partiets ene mandat. Der blev altså ikke plads i Folketinget til hverken Marcus Knuth, Isabella Arendt eller Charlotte Green, som dog ikke har mistet interessen for landspolitik.

»Jeg vil gerne stille op igen, men det er op til vælgerforeningen at beslutte.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.