Favrskov protesterer mod busbesparelser: »Ikke en fair måde at gøre det på«

Favrskov Kommune straffes for at være flink, mener viceborgmester Birgit Liin.

Artiklens øverste billede
Illustration: Region Midtjylland

Region Midtjylland skal spare og har fundet besparelser på 41 millioner kroner på regionale busruter for at skabe balance i økonomien. Det går blandt andet ud over rute 115, der går fra Hinnerup til Hadsten og videre til Langå. Den foreslås helt nedlagt, hvilket vil give en nettobesparelse (omkostninger minus billetindtægter) på næsten to millioner kroner.

Rute 115 har ifølge en opgørelse fra regionen cirka 114.000 passagerer om året og kører på en gennemsnitlig hverdag med 479 passagerer. En meget stor del af dem er unge fra Hinnerup-området, der går på Favrskov Gymnasium eller håndværkerskolen i Hadsten.

»Om morgenen og eftermiddagen kører der tre busser, som er fyldt til randen. Det er sket, at der ikke har været plads til alle, så det er virkelig mange unge mennesker, vi taler om,« siger Birgit Liin (V), der er 1. viceborgmester i Favrskov Kommune og kommunens repræsentant i bestyrelsen for Favrskov Gymnasium.

En ”livsnerve”

Viceborgmesteren har sammen med borgmester Lars Storgaard (K) skrevet til Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland og påpeget, at rute 115 er en ”livsnerve” for mange borgere i Favrskov og en helt særlig uddannelsesrute til blandt andet gymnasiet i Hadsten. De frygter for konsekvenserne, hvis udvalget og regionsrådet holder fast i den planlagte nedlægning af ruten.

Birgit Liin tvivler stærkt på, at der vil være plads i toget mellem Hinnerup og Hadsten til alle de unge, hvis busruten nedlægges, og mange af dem bor heller ikke i Hinnerup, hvor man står på toget.

»Dem der har råd vil anskaffe sig en bil eller blive kørt af forældrene i skole, og det vil skabe social ulighed, som vi ikke ønsker. Alle uanset baggrund skal have lige adgang til uddannelse,« siger Birgit Liin.

En anden mullighed, påpeger viceborgmesteren, vil være, at de unge i stedet vil søge mod gymnasierne i Aarhus, hvilket ikke står øverst på hverken den lokal- eller regionalpolitiske ønskeliste.

Urimeligt

Viceborgmesteren fortæller, at den nuværende rute 115 er blevet til efter en omlægning af ruterne Hinnerup-Randers og Langå-Hadsten-Aarhus og derfor altid har haft stor regional betydning.

Byrådet i Favrskov godkendte omlægningen og overtog i den forbindelse finansieringen af kørslen mellem Hadsten via Laurbjerg til Langå i fællesskab med Randers Kommune, mens regionen stod for finansieringen af driften internt i Favrskov Kommune mellem Hinnerup og Hadsten.

»Nu siger regionen så, at rute 115 kun kører internt i Favrskov og derfor ikke har regional interesse og skal nedlægges. Det er ikke en rimelig og fair måde at gøre det på. Vi havde nok ikke været så positive dengang, hvis vi vidste, hvad der ville ske.«

Kæmpe rød lampe

Region Midtjylland skriver i en pressemeddelse om forslaget til beskæring af busruter, at besparelserne findes, hvor der er færrest passagerer, og så udddannelsesruter bevares. Det gælder dog ikke rute 115, som både er meget brugt og en uddannelsesrute, fortæller Bent Graversen (V), formand for Udvalg for Regional Udvikling. Det afgørende er imidlertid, at der er tale om intern kørsel indenfor kommunegrænsen.

»Det er bare ikke en regional opgave, og når vi ser, at 96 procenten af transporten på rute 115 foregår internt i Favrskov, lyser der en kæmpe rød lampe hos os, når vi skal spare og samtidig varetage regionale interesser og forpligtelser,« siger udvalgsformanden.

Forholdt kritikken om, at rute 115 er en udløber af to tidligere ruter på tværs af flere kommuner, siger han:

»Vi er nødt til at forholde os til virkeligheden og fremtiden, og Favrskov vil stadigvæk være den kommune i Region Midtjylland, der får det næststørste trafikbidrag fra regionen. Vi er klar over, det er en kæmpe udfordring for Favrskov, men vi synes stadigvæk, vi leverer en god service i kommunen,« siger Bent Graversen.

Spareforslaget skal drøftes 7. december på et møde i udvalget for Regional Udvikling. Herefter skal regionsrådet 21 . december tage endelig stilling til forslaget og en ny køreplan, der gælder fra efter sommerferien 2023.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.