To skoler flytter sammen i nye lokaler i Hadsten

Uddannelserne FGU og STU flytter sammen i centrum af Hadsten.

Artiklens øverste billede
Favrskov Kommune har købt ejendommen Lindevej 6 i Hadsten, der nu bliver renoveret og ombygget for at huse STU og FGU. Foto: jr

Når klokken ringer ind til skolestart 1. august 2023, bliver det i nye lokaler for de omkring 50 elever, der aktuelt går på Forberedende Grunduddannelse, FGU, i Hadsten.

Afdelingen i Hadsten, der hører under FGU Østjylland, holder i dag til i lejede lokaler i Østergade 6 og 21. Lejemålene er blevet opsagt med udgangen af juni 2023, hvorefter skolen rykker ind på adressen Lindevej 6, som Favrskov Kommune netop har købt og vil sætte i stand og ombygge for at gøre plads til FGU. 

Kommunens tilbud om Særligt Tilrettelagte Uddannelse, STU, der i dag holder til i Stationsstræde 51 i Hadsten sammen med Favrskov Rusmiddelcenter og Favrskov Radio, flytter ligeledes ind i de nye lokaler på Lindevej snarest muligt.

STU har i øjeblikket 35 elever og har på grund af elevtilgang midlertidigt flyttet en del af sine aktiviteter til den tidligere Nettobutik, der ligger meget tæt ved de nuværende STU-lokaler.

»Vi tror, det bliver rigtig godt på den lange bane at få samlet FGU og STU i samme hus, hvor de får markant bedre lokaler,« siger kommunaldirektør Jan Kallestrup.

Plads til flere

FGU oplever ligeledes elevtilgang og har et ønske om mere moderne og velegnede lokaler, der vil give mulighed for at tilbyde flere unge fra Favrskov Kommune mere praktisk orienterede fag. Nogle elever må i dag tage til Randers for at få deres ønsker opfyldt, men med flytningen til Lindevej bliver der plads til at oprette en ekstra linje, oplyser kommunaldirektøren.

Lindevej 6 er en større ejendom, der også indeholder private lejligheder, men ellers har stået tom, siden sprogskolen for et par år siden rykkede til Randers.

Fire millioner

Økonomiudvalget i Favrskov Kommune har netop bevilget lige godt fire millioner kroner til renovering og ombygningen af ejendommen. Der skal blandt andet udbedres brand- og flugtveje, indrettes et nyt skolekøkken, ske renovering af de fleste toiletter og etableres et handicapvenligt toilet på 1. sal.

Nogle lokaler bliver til fælles brug. Blandt andet bliver en stor sal indrettet til kombineret kantine og mødesal, ligesom forskellige lokaler til aktiviteter og værksteder kan bruges af både FGU og STU efter nærmere aftale.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.