Favrskov får et demenshus

Afdeling på Hinneruplund bliver omdannet til demenshus, der samler og styrker tilbuddet til borgere og pårørende.

Artiklens øverste billede
Korttidspladserne på Hinneruplund bliver nedlagt og ombygget til demenshus. Foto: csj

Da byrådet i Favrskov Kommune vedtog det seneste budget, blev det besluttet at nedlægge syv korttidspladser på Plejecenter Hinneruplund på Herredsvej i Hinnerup, fordi de er for små og uhensigtsmæssigt indrettet til borgere med behov for eksempelvis forflytning eller hjælpemidler.

Korttidsafsnittet på Hinneruplund bliver i stedet ombygget til et demenshus, hvor aflastningsteam, demenskonsulenter og hjerneteam får fælles arbejdsplads. Seks af de syv lejligheder omdannes til lokaler til daghjem, pårørendegrupper, rådgivningscenter og kontor til aflastningsteam, demenskonsulenter og hjerneteam, mens én lejlighed bevares som hvilerum til borgerne i det nye demenshus på samlet 241 kvadratmeter.

Demenshuset vil samle en række tilbud til borgere med demenssygdom og deres pårørende såsom daghjem, netværksmøder og arrangementer for pårørende samt rådgivningscenter med mulighed for at mødes med demenskonsulenter. Herudover bliver der mulighed for, at hjerneteamet kan afholde møder med pårørendegrupper og lignende gruppetilbud.

Stor betydning

Kommunen vurderer, at det vil få stor betydning for borgere og deres pårørende, at den faglige viden om demens og hjerneskader samles i ét hus, så fagpersoner kan dele viden og dermed give borgerne bedre støtte, aflastning og træning med mere. Demenshuset vil desuden understøtte, at der i højere grad etableres sociale relationer blandt og på tværs af borgere og pårørende.

Med etableringen af det nye demenshus flyttes det nuværende daghjemstilbud til borgere med demenssygdom fra Voldumcentret til Hinneruplund. På Voldumcentret deles lokalerne til daghjemmet med beboere og borgere i området, og med en flytning af dagtilbuddet vil der ifølge forvaltningen være bedre muligheder for at skærme og tilgodese den enkelte borgers behov.

Klar til sommer

Byrådet har netop sagt endelig god for at frigive 1,9 millioner kroner til indretning af demenshuset. Ombygningen forventes at vare tre måneder og vil snart blive udbudt, så det nye demenshus forventes at være klar til brug 1. juli 2023.

»Demenshuset vil samle og styrke tilbuddet til borgere og pårørende og samtidig fungere som rådgivningscenter. Det er et rigtigt fint tiltag, som jeg glæder mig meget til at se,« sagde Rikke Randrup Skåning, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Favrskov Kommune, da hun præsenterede sagen i byrådet.

Nye korttidspladser

Da forslaget blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet, blev det samtidig besluttet at erstatte de syv nedlagte korttidspladser i Hinnerup med en række andre korttidspladser. Det sker ved at omlægge tre fleksible plejeboliger på Plejecenter Anlægget i Ulstrup og en akutplads på Plejecenter Solhøj i Hammel.

Med en generel belægning på kommunens korttidspladser på 86,8 procent vurderer kommunen, at der i de kommende år vil være tilstrækkelig kapacitet for borgere med behov for en korttidsplads.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.