Favrskov Kommune afsætter to millioner til at bevare busruter

Kommunen overtager driften af uddannelsesruter, som Region Midtjylland ikke længere vil finansiere.

Artiklens øverste billede
Favrskov Kommune opretholder de mest benyttede afgange på rute 115. Privatfoto

»De unge skal ikke været bekymrede for, at de ikke kan komme med bus til gymnasiet og håndværkerskolen i fremtiden. Det er vi enige om at finde en løsning på.«

Sådan sagde Favrskovs borgmester Lars Storgaard i begyndelsen af februar for at berolige unge og forældre, der ville blive påvirkede af Region Midtjyllands planlagte besparelser på busdriften. Favrskov Kommune ville med andre ord betale driften for at bevare uddannelsesruterne, og byrådet ville allerede på det næste byrådsmøde i slutningen af februar blive præsenteret for et løsningsforslag.

Efterfølgende har kommunen og Midttrafik arbejdet på at finde en løsning, som nu er blevet godkendt af Økonomiudvalget og forventes godkendt af politikerne på byrådsmødet 28. februar 2023.

Rute 115 og 55

Ifølge forslaget overtager og opretholder Favrskov Kommune kørslen mellem Hinnerup og Hadsten på de mest benyttede afgange på rute 115, der især benyttes af gymnasieelever.

Om aftenen og i weekenden, hvor der er meget få passagerer, foreslås det at erstatte bussen med Flexbus på strækningen Hinnerup-Hadsten-Laurbjerg. Om Flexbus-ordningen også vil omfatte strækningen fra Laurbjerg til Langå er endnu ikke afgjort.

I forhold til rute 55, der ligeledes primært er en uddannelsesrute, opretholder Region Midtjylland en dobbelttur om morgenen og to dobbeltture om eftermiddagen mellem Bjerringbro og Hammel af hensyn til unge fra Hammel og især Thorsø, der går på Bjerringbro Gymnasium.

Betjeningen morgen og eftermiddag suppleres med en udvidelse af lokalrute 314, som fremadrettet får en morgenafgang fra Borre via Aidt, Thorsø og Hammel til Favrskov Gymnasium. Hertil kommer, at to eftermiddagsafgange på rute 314 kan fortsætte til Thorsø fra Hadsten. 

De fem formiddags- og middagsafgange mellem Thorsø og Hammel, der i forvejen finansieres af Favrskov Kommune på rute 55, flyttes til lokalrute 314. Dermed vil den tilbageværende del af rute 55 tilhøre Region Midtjylland, mens den kommunalt finansierede kørsel vil være på lokalrute 314. 

Favrskov Kommune berøres desuden i mindre grad af planlagte besparelser på rute 114, 221 og 223, hvor brugerne fremover vil blive henvist til Flextrafik.

En million om året

Den forslåede opretholdelse af busdrift er beregnet til at koste Favrskov Kommune cirka 2,3 millioner kroner om året, heraf 2,2 millioner kroner til buskørsel og 100.000 kroner til Flexbus. Billetsalg skønnes at indbringe 1,3 millioner kroner, således at den årlige nettoudgift lander på cirka en million kroner.

Ændringerne træder i kraft fra sommeren 2023 og varer frem til en ny kollektiv trafikplan vil kunne træde i kraft senest i sommeren 2025, så politikerne skal godkende en tillægsbevilling på samlet to millioner kroner.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.