Agner Mogensen har et særligt forhold til alle de fotos, som hænger på brandstationen i Hadsten. De fleste brande har han selv deltaget i. Foto: Michael Wulff Hansen

Agner Mogensen har et særligt forhold til alle de fotos, som hænger på brandstationen i Hadsten. De fleste brande har han selv deltaget i. Foto: Michael Wulff Hansen

Udrykning på Mindernes Alle

En karriere som brandmand gennem fire årtier er slut for Agner Mogensen

"Jeg kan huske, at plejehjemmet på Hovvej brændte. Det var noget, der virkelig fik borgerne i Hadsten til at stå sammen," fortæller 58-årige Agner Mogensen. Han modtog blomster og hyldest, da han ved nytårsparolen lørdag på Hadsten Brandstation sagde farvel efter 41 år som frivillig brandmand. En dårlig ryg har bestemt skæbnen for Mogensen.

Han har mange brande i hukommelsen, men især branden på plejehjemmet i 1980erne står tydeligt i erindringen.
"Det var et forholdsvis nyt byggeri, som var indrettet meget brandsikkert. Håndværkerne havde glemt at lukke de brandsikre adskillelser efter at have trukket kabler, så ilden spredte sig hurtigt og fik fat i hele tagkonstruktionen."

"Vi måtte evakuere alle beboerne, men alle, der kom for at kigge på branden, hjalp til med at få skubbet senge med beboerne ud. Det var en stor indsats, byens borgere ydede der," mindes Agner Mogensen.

Den første brand

Han startede som brandmand i 1969, mens han var ansat som mekanikerlærling hos Helmer Jensen.

"Min første udrykning var til lossepladsen på Ølstedvej i Søften. Jeg kan huske, at vi skulle bruge en masse vand," siger Agner Mogensen. Dengang tilkaldte man ikke en tankvogn, men slangetenderen var med, og så blev der rullet ud til nærmeste brandhane.
"Vi slukkede engang en brand på Ødum Teglværk, og frosten var så hård, at slangerne frøs ligeså snart, vi lukkede for vandet. Så måtte vi bære dem ind ved siden af teglværkets ovn, så de kunne tø op, inden vi kunne rulle dem sammen og få dem med hjem. I dag tilkalder vi bare en tankvogn mere, hvis det er nødvendigt."

Udrykningerne kommer ikke efter et skema. Der kan gå tre uger uden alarm, og så kan der komme brand oveni brand.
"Vi kørte engang til høstbrande i to døgn med udrykning fra sted til sted. Og der røg desværre også en gård, som markbranden var kommet for tæt på," husker Mogensen.

De grimme ture

I dag skal brandvæsenet også deltage i trafikulykker, og det kan sætte sine spor.

"Det kan næsten ikke undgås, at vi nogen gange kommer ud til trafikofre, som vi kender. Det kan godt slå hårdt," siger Agner Mogensen, som dog ikke ønsker sin tid ved brandvæsenet skiftet ud.
"Vi har et rigtig godt kammeratskab, og når den bipper en alarm, så ved man, at nu skal der ydes en indsats for at hjælpe andre. Og som regel går det godt," siger Agner Mogensen, der fortsætter sit arbejde hos K.R. Hospitalsudstyr i Hadsten, hvor han er ansat sammen med en anden frivillig brandmand, Torben Andersen, der også sagde farvel til brandvæsenet efter 21 års tjeneste.

Publiceret 10 January 2011 05:30