Janne Marchman tog springet og er nu parat til som lifecoach at få andre hjulpet på rette vej i livet.

Janne Marchman tog springet og er nu parat til som lifecoach at få andre hjulpet på rette vej i livet.

Fik styr på sit liv:

Jeg fik stoppet hamsterhjulet

Janne Marchman gjorde op med sit liv efter flere stress-sygemeldinger. Nu vil hun hjælpe andre i samme situation

Af
Af Michael Wulff

“Jeg piskede rundt, som hamster i et hjul. Jeg ville jo gerne være den perfekte mor, den perfekte kæreste, styre mit arbejde og mit hjem, og når jeg så ikke levede op til mine egne forventninger, så blev jeg ked af det, ja deprimeret.”
Janne Marchman fik sat foden ned og stoppet det roterende hjul. I dag hjælper hun andre i samme situation med at få styr på livet.

Forkert kasse

Den tidligere folkeskolelærer har taget en ny uddannelse som lifecoach og er igang med at færdiggøre sig som hypnoterapeut.
“I dag tror jeg ikke på de samme ting, som jeg troede på dengang. Jeg følte, jeg skulle passe ned i en kasse på arbejdet, men sådan behøver det jo ikke være. Kassen kan jo være skabt helt forkert til mig, tænkte jeg.”

Kassen kan jo også være forkert skabt til mig, tænkte Janne Marchman.

Kassen kan jo også være forkert skabt til mig, tænkte Janne Marchman.

Drømmen om familie, hus og hjem

Janne Marchman er født og opvokset i Låsby, men rejste til København for at læse til lærer.
“Min drøm var at komme tilbage til Østjylland, få familie og et hus.
Det fik hun. Hun og manden fandt en billig byggegrund i Ulstrup. Her bor hun i dag sammen med sine to børn, datteren på otte og sønnen på fem, som alenemor. Hun blev skilt for få år siden.
“Jeg var lærer i 12 år og var stress-sygemeldt flere gange. Første gang i 2007, hvor jeg var hjemme i et halvt år og startede så igen. Men jeg fik ingen behandling og slæbte min stress videre i livet.”

Janne Marchman er født og opvokset i Låsby, men bor i dag i Ulstrup.

Janne Marchman er født og opvokset i Låsby, men bor i dag i Ulstrup.

Den eneste i verden

Hun faldt over en bog af coach og forfatter Sofia Manning, som skrev om at tage ansvar for eget liv.
“Når vi har det dårligt, peger vi ofte ad andre. Så giver vi også dem ansvaret for eget liv. Men ved at tage ansvaret tilbage, så kan du selv bestemme, hvordan du vil have det. Det måtte jeg prøve, selvom det blev en lang rejse,” siger Janne Marchman.
Hun husker, at hun i de svære tider sad og kiggede på alle andres succeshistorier.
“Du tror jo, at du er den eneste i hele verden, som er en fiasko. De andre poster deres feriefotos på facebook, alle smiler og tager på weekendture. Du bliver skamfuld over ikke selv at slå til.”
 

"Når vi selv har det dårligt, peger vi ofte ad andre og giver dem ansvar også."

Orkanens øje

Janne Marchman begyndte at læse bøger, nyhedsbreve og blogs, som fortalte noget om emnet.
“Det var en stor hjælp at læse om andre, som havde prøvet det samme, men var kommet om på den anden side i god behold. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at jeg selv deler min historie.”
Nu er hun parat til at hjælpe andre på vej. ‘Finde hjem til sig selv,' som hun siger.
“Du kan ikke undgå at blive presset. Men kan du sidde inde i orkanens øje og stille kigge ud på stormvejret, så får du en wauw-oplevelse.”
“Min ‘indpisker' forstyrrer stadig mit liv. Men når den dukker op, så kigger jeg kærligt på den, og så rummer jeg den. For den er tegn på, at der kommer noget vigtigt i mit liv. Hvis jeg i stedet lagde mig på sofaen, kom jeg jo ikke videre med min forretning,” siger Janne Marchman, der også er på vej med online-kurser af tre-fire måneders varighed.
LÆS MERE: Janne Marchmans hjemmeside

Publiceret 05 June 2015 09:30