TV og FOTOS:

Røde og blå tilhængere sammen i det grønne

LYT: Venstres Britt Bager og Socialdemokraternes Daniel Toft Jakobsen holdt grundlovstaler i Byskoven i Hadsten. Hør talerne i fuld længde via link i artiklen

Af
Af Michael Wulff

Et halvt hundrede politisk interessede havde fredag - som var grundlovsdag - fundet vej til Byskoven i Hadsten.
"Her har jeg godt nok ikke været før," lød det fra flere, som nød de flotte omgivelser på skovhøjen bag Hadsten Brandstation.
To af valgkampens duellanter, Venstres Britt Bager og Sociademokraternes Daniel Toft Jakobsen, havde fået ideen til et fælles grundlovsmøde. Og de kom begge ind på dagens 100 års jubilæum for kvindernes valgret.

Daniel Toft Jakobsen i færd med sin grundlovstale.

Daniel Toft Jakobsen i færd med sin grundlovstale.

Britt Bager på talerstolen

Men Britt Bager nævnte også i sin tale det sundhedsudspil, som Venstre netop har lanceret:
"Vi fik ligeret mellem mænd og kvinder i 1915. I dag skal vi arbejde på, at få skabt ligeværdige forhold for psykisk syge mennesker også," lød det fra Venstre-folketingskandidaten, som også glædede sig over den ligeret, vi har i dag 'og som gør, at jeg som kvinde med et barn på fem måneder på armen, kan deltage i en valgkamp.' 
LYT: Hør Britt Bagers tale 

Britt Bager i Byskoven, Hadsten.

Britt Bager i Byskoven, Hadsten.

Daniel Toft Jakobsen på talerstolen

Daniel Toft Jakobsen (S) tog et historisk tilbageblik i sin tale. Han glædede sig over, at netop Venstre og Socialdemokrater i 1915 var enige om at give kvinder valgret.
"De forhold før 1915 kan vi undre os over i dag. Gad vide, hvilke af de forhold, vi lever med i dag, vores efterkommere vil undre sig over om 100 år: Folk bliver placeret lang tid i asylcentre, mænd og kvinder tjener ikke lige meget i typiske mandejob, og vi arbejder allermest i den alder, hvor vi får små børn," lød det fra Daniel Toft Jakobsen.
LYT: Hør Daniel Toft Jakobsens tale

Byskoven, Hadsten, grundlovsdag 2015.

Byskoven, Hadsten, grundlovsdag 2015.

Britt Bager (V) lagde ud, da de to partier Venstre og Socialdemokrater mødtes i Byskoven i Hadsten.

Britt Bager (V) lagde ud, da de to partier Venstre og Socialdemokrater mødtes i Byskoven i Hadsten.

TV-reportage fra grundlovsmøderne i Byskoven og Kollerup Gods i Hadsten. / Michael Wulff, journalist

Posted by FavrskovPosten on 5. juni 2015

null

Publiceret 06 June 2015 08:00