Hans Gadeberg - en stor personlighed med et monumentalt aftryk på sin eftertid

Tidligere distriktsguvernør, lokalpræsident og medstifter af Hadsten Rotary Klub Hans Gadeberg er død, 92 år gammel

Artiklens øverste billede
Hans Gadeberg blev 92 år gammel. Tilsendt foto

Mindeord En nestor er den ældste og mest erfarne person i en organisation, branche eller forsamling, og Hans Gadeberg var i enhver henseende en nestor i Hadsten Rotary Klub. Som medstifter af Hadsten Rotary Klub 1. januar 1966 var Hans det eneste tilbageværende medlem, der havde været med fra klubbens start.

Men han var også en nestor på mange andre måder i klubben. Han var diplomat, og mangen præsident har gennem årene rådført sig med Hans, når ny udvikling skulle implementeres, og gamle traditioner blødes op i klubben.

Det var Hans, der var præsident, da klubben allerede i 1973 etablerede venskabsklub med Diss Rotary Club i England. Hans deltog, da Hadsten i 1983 stod fadder til Hinnerup Rotary Klub, og det var Hans, der var med til at etablere kontakten og efterfølgende opstarten af venskabsklubben Kupiskis Rotary Klub i Litauen. Siden blev Hans tillige en højt respekteret distriktsguvernør for Rotarys distrikt 1440 i 1993-94.

Men også på andre måder var Hans en foregangsmand i klubben. Aldrig har vi haft en foredragsholder i klubben, uden at Hans engageret og vidende og på sin altid diplomatiske måde har stillet kvalificerede spørgsmål og udfordret foredragsholderen positivt.

Havde vi en udenlandsk foredragsholder, kunne vi tilmed opleve, at Hans med sit formfuldendte og flydende engelsk qua sit tidlige udlandsophold i både England og USA bidrog i debatten med nøjagtigt samme engagement, som når det foregik på dansk.

Da klubben i 2016 kunne fejre sit 50 års jubilæum, blev der udarbejdet et jubilæumsskift, hvor Hans var en værdifuld bidragyder i redaktionen. Han indeholdte ikke alene en uudtømmelig kilde af viden, men viste sig også at være en glimrende skribent, der på en levende måde kunne gengive historien. Samtidig viste han, at han besad en helt igennem formidabel hukommelse og kunne på årstal og navns nævnelse genfortælle begivenheder om sit 50-årige engagement i klubben.

Hans fortæller i jubilæumsbogen:

"Jeg kan selv huske, at jeg blev kontaktet af forstander Thorkild Klausen… Jeg blev meget overrasket over henvendelsen, men det faldt mig naturligt omgående at sige ja til at blive medlem af den kommende Rotary klub."

Under arbejdet med jubilæumsbogen i 2016 sagde Hans en dag på et redaktionsmøde:

"Jeg har efter gennemlæsning konstateret, at mit navn fremgår lidt for ofte i bogen, og jeg ønsker faktisk ikke på den måde at være hovedperson, så måske vi kunne fortælle historien uden, at jeg nødvendigvis blev nævnt så ofte?!

Resten af redaktionen holdt dog fast i, at det nødvendigvis måtte være sådan, når Hans rent faktisk gennem 50 år havde været foregangsmand på en lang række områder i klubben. Men Hans var ikke bare diplomat, han var også ydmyg. Men æres den, som æres bør.

Hans Gadeberg blev da også tidligt tildelt Rotarys Paul Harris Fellow orden og fik i 2005 sin første safir i sin orden, siden blev han tildelt yderligere safirer, og i 2016 blev Hans i forbindelse med klubbens jubilæum tildelt en Paul Harris Fellow med en rubin, en af de højeste udmærkelser man kan få i Rotary. Og et år senere blev han honorært medlem i klubben.

Hans Gadeberg var en på alle måder sand nestor i klubben. Derfor var det en særlig oplevelse, da klubbens medlemmer i stort antal og med behørig afstand mødte op på parkeringspladsen ved Gadeberg mandag kl. 16.30. Her defilerede rustvognen med Hans Gadebergs kiste forbi klubbens fremmødte medlemmer, der på den måde kunne vise klubbens nestor den sidste ære.

På vegne af Hadsten Rotary Klub: Æret være Hans Gadebergs minde.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.