Håndværkerskole vil lave 12-hullers bane til frisbee-golf

DjH i Hadsten har netop modtaget 120.000 kroner til at realisere planerne om en såkaldt discgolf-bane

Artiklens øverste billede
Martin Lindgren, projektleder i 24-timers skolen og disc golf-spiller. Foto: CSJ

Fritid Hadsten Disc Golf Bane er et nyt initiativ fra foreningen Sport og Fritid på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten. Projektet har netop fået 120.000 kroner fra Fritidspuljen. Drømmen er kort og godt at skabe en 12-hullers discgolf-bane på udendørsområderne ved Hadsten Skole og Favrskov Gymnasium og halvdelen af hullerne i Fredskoven bag Den jydske Haandværkerskole.

Idéen opstod egentlig et lidt atypisk sted, forklarer Hanne Bisgaard Hansen, der er projektleder i sekretariatet i DjH.

"Vi bliver røgfri skole til august og kom så til at tale om, hvad man kan give sig til, hvis man nu ikke skal ryge udenfor. Jamen det kunne være at spille discgolf, og så tog idéen fart derfra," fortæller hun og fortsætter med at forklare, at skolen med det samme tænkte områdets andre aktører med ind i projektet - såsom Favrskov Gymnasium og Hadsten Skole.

"Det kunne jo være fedt, hvis vi kan binde området sammen omkring det her. Måske med fælles idrætsdage. Det kan måske også fungere lidt som en form for brobygning, og bløde lidt op, så folkeskoleeleverne ikke har et billede af, at dem på DjH er nogle barske, store håndværkere," siger Hanne Bisgaard Hansen med et glimt i øjet.

Derudover vil discgolf-banen også komme alle andre til gode, da den vil være frit tilgængelig.

"Det bliver vores alle sammens bane. Vi forestiller os, at man i hverdagene vil kunne få et oversigtskort og låne discs hos os, hvis man ikke har selv. Det tiltaler os også ret meget, at det her er en sport, som man kan dyrke uden at bruge særlig mange penge på det. Det synes vi er lækkert."

Artiklen fortsætter under billedet

Hanne Bisgaard Hansen, projektleder i sekretariatet på DjH og Martin Lindgren, projektleder i 24-timers skolen. Foto: CSJ

Spilles som almindelig golf

Helt præcist er det altså foreningen Sport og Fritid på Den jydske Haandværkerskole, som har modtaget de 120.000 kroner. Foreningen i sig selv har cirka 400 medlemmer i alderen fra 16-45 år.

Foreningen beskriver i sin ansøgning til Fritidspuljen discgolf som "nemt at begynde på, nemt at lære, men svært at mestre." Helt konkret spilles discgolf som almindelig golf, men golfdiscen erstatter kølle og bold og hullet i jorden erstattes af en discgolf-kurv.

Den præcise tidshorisont for en færdig bane ligger endnu ikke fast. Håbet er hurtigst muligt.

De 120.000 kroner er desuden lige i underkanten af, hvad det samlet set vil koste at indkøbe materialer OG anlægge banen. Så der er stadig lidt løse ender, før projektet bliver en realitet.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.