Naturoplevelser i Favrskov – du ikke vil hjem fra!

1) Himmerigskov

...det navn lover godt! Skoven er opkaldt efter Himmeriggården, der ligger i skoven. Måske har gårdens sidste ejer vitterlig syntes at stedet var Himmerige på jord. Gården ejes nu af spejdergruppen Gallerne fra Det Danske Spejderkorps og kan lejes til arrangementer mv.

Den oprindelige Himmerigskov omfatter 140 ha plantet fra 1991 med henblik på frøavl fordi den ligger tilstrækkelig langt fra andre skove til, at der sker indblanding af andre træer. Skoven er statsejet, det er ret unikt i Favrskov, da de fleste skovarealer i kommunen er private. I en offentlig skov må du gerne gå ind mellem træerne og opholde sig der om natten. I Hjulsø, som ligger i Himmerigskov, må du sågar fiske, når bare du har et fisketegn. Netop i Hjulsø siger rygtet, at her lever en kæmpe karpe så prøv om du kan fange den. Ellers er her frøer der kvækker fra sidst på vinteren, haletudser om foråret og skønne blomstrene urter først på sommeren. Går du fra Himmeriggård ned gennem engen mod Rønbækvej og passerer denne kommer du til en nyplantet del af Himmerigskov fra 2015. Her er plantet eg, hassel, lind, narv og hvidtjørn og mange flere hjemmehørende træarter og buske, men samtidig er der også et helt specielt areal reserveret til selvsåning. Selvsåningen hjælpes på vej ved at invitere frøspredende fugle ind på arealet via foderbræt og fuglespredningspæle. Den nye skov er på 180 ha og rummer desuden en skovbotanisk have med udvalgte danske hjemmehørende arter plantet i grupper. Her vil små og store børn med tiden kunne lære alle de danske træer at kende. Man kan nå Himmerigskoven fra Himmeriggårdens adresse: Trigevej 23, 8382 Hinnerup eller fra p-pladsen mellem den nye og den gamle del af Himmerigskov: Rønbækvej mellem nr. 34 og 35.

Søftendalen

Fra den nye del af Himmerigskoven kan man fortsætte igennem Søftendalen. Søftendalens stejle skrænter har været afgræsset af kvæg igennem mange hundrede år, måske flere tusinde. Skrænterne gjorde det ikke muligt at opdyrke jorden. De græssende køer her, er fredelige når man passerer gennem deres fold. De mange år med vedvarende græsning har forhindret græsset i at vokse op og dominere over de mere langsomt voksende arter. Resultatet er en rigtig stor artsrigdom. Særlig smukt er her i maj-juni, hvor urter som kornet stenbræk, djævelsbid, guldblomme og et par af gøgeurterne blomstrer. Vil du finde guldblomme skal du lede lidt. Der er kun få eksemplarer tilbage af den smukke gule blomst. Guldblommens latinske artsnavn er Montana og betyder, den som vokser i bjerge. Forsætter du videre ud af dalen ad Engedalsvej, kommer du til Damsbro mose.

2) Tørskoet helt ud i Damsbro Mose

Det åbne moselandskab, som det ses i dag, skyldes tørvegravningen under 2. verdenskrig. Damsbro mose viste sig da at rumme flere hemmeligheder. Under udgravningerne fandt man resterne af en kvinde og et barn, der kunne dateres tilbage til jernalderen. Så her har været mennesker langt tilbage i tiden. Damsbro Mose er således spændende historisk set, men er det også i kraft af de helt særlige dyr og planter, der knytter sig til moser. Mest karakteristisk er halvgræssen topstar, der danner meter høje tuer. I stedet for at vokse ud til siden vokser den opad. Disse tuer kan blive op til 100 år gamle og udgør levesteder for smådyr og fugle med helt andre betingelser end i de våde områder mellem tuerne. Giver du dig god tid kan du her høre nattergal (maj-midt juni), vibe, svale og ikke mindst vandriksens grisehylslignende lyd. Lilleåen passerer gennem området og sørger for vand til de køer, der afgræsser arealet. Køerne hjælper med at holde uønsket opvækst af pil nede. Det er vigtigt fordi for meget krat skygger for blomsterplanter - så som orkideen majgøgeurt, trævlekrone og sumpkællingetand.

Moser har altid være omgærdet af en vis mystik. Sikkert fordi man vidste, de kunne være farlige at vove sig ud i. Der fortælles om mosekonens bryg og ellepigernes dans som forklaringer på den tåge som ofte ses over mosen. I virkeligheden er tågen blot fortættet vanddamp, som dannes, når vandet i mosen er varmere end luften over den.

I Damsbro Mose kan man nu trygt gå ud, mosekonens bryg eller ej. For Favrskov Kommune etablerede nemlig i 2015 en 100 m lang træbro ud over mosefladen. For enden er der et fugletårn. Her kan du på infotavlerne læse mere om mosens dyre- og planteliv.

3) Niels Ebbesens Eg

Et af de mere mytiske steder i Favrskov Kommune: Nørreris Voldsted eller Niels Ebbesens Voldsted som det også kaldes, er bestemt et besøg værd. Her opleves både historiens vingesus og en kæmpes fald. Indtil en gang i 1400-tallet lå her et voldsted bestående af borgbanke og voldgrav som stadig ses. På borgbanken skal man forestille sig en befæstning med tilspidsede palisader rundt om et muret tårn. Danmark var dengang uden konge, og en stor del af landet var pantsat til holstenske og tyske grever. Så når der var ufred, rømmede man sin bolig, tog sine værdier med sig og forskansede sig ved voldsteder som dette, hvor man bedre kunne forsvare sig.

Det fortælles af netop dette voldsted var Niels Ebbesens. Den berømte danske frihedshelt, der sammen med en gruppe på ca. 60 mænd, tog op til Randers med det formål at dræbe grev Gerhard. Han var en af tidens mest forhadte grever. Og havde tilnavnet Den Kullede Greve, fordi han var pilskaldet. Inden drabet sikrede de sig mod forfølgelse ved at sabotere Randers bro, så de kunne skubbe den i vandet efter de selv havde passeret den. Missionen lykkedes! Greven blev dræbt den 1. april 1340 og Niels Ebbesen slap væk. Blot 6 måneder senere døde Niels Ebbesen og to af hans brødre ved slaget ved Nonnebjerget, Skanderborg så sejrens sødme blev kort.

Mordet på grev Gerhard lagde formodentlig grundstenen til at Danmark blev befriet og igen fik en konge. Så blev der atter dag i Danmark og måske derfor kom den næste konge til at hedde Valdemar Atterdag? Valdemar Atterdag fik en datter: Dronning Magrethe den I. Hun følte sig truet af de voldsteder, der lå spredt rundt om i landet, så hun beordrede dem fjernet og nedlagt, og hvis det ikke skete, så ville statsmagten få dem fjernet. Her i nærheden skulle Niels Ebbesens gård have ligget, voldstedet var således hans.

Det fortælles at da Niels Ebbesen kom hjem efter mordet på Grev Gerhard, tøjrede han sin hest ved egetræet. Niels Ebbesens Eg blev plantet af faren ved sønnens fødsel i 1308. Men så skulle egetræet her være 684 år gammelt! Og det er vel højest 5-600 år, så det har nok været et andet træ? Niels Ebbesens Eg styrtede Sct. Hans aften 1992, da havde det levet sin tid ud, inficeret med rådsvamp. Lige siden har det berømte egetræ fået lov at ligger her som et monument sammen med den gamle borgvold.

Sid et øjeblik på den vældige eg og forestil dig Niels Ebbesens togt. Det er også helt forunderligt at tænke på hvad den gamle eg har oplevet! Det var en stilkeg, det vil sige en af de to arter, der er hjemmehørende i Danmark. Den anden er vintereg. De gamle egetræer er så vigtige for biodiversiteten. Man skønner at mellem 1000-1500 forskellige organismer er helt eller delvist afhængige af egetræer som levested. Alt fra skovskaden, rødmus, egemælkehat, blåhalesommerfuglen, egegræshoppe og grøn pragt torbist er bare nogle af mange arter som foretrækker eller udelukkende lever på eller af egetræet.

Adgangsbeskrivelse: fra Hinnerup køres til Norring. Herefter følges Riisvej sydover ca. 1,8 km imod Riis. Parker i vejsiden ved den første skovvej til højre i den nordre skovkant ved skilt, og følg den afmærkede trampesti langs skovvejen mod vest ca. 850 m frem til voldstedet.

4) Trækstien:

Langs Danmarks eneste flod Gudenå er en af de mest fantastiske faciliteter, vi har i Favrskov Kommune: Trækstien. Oprindeligt trak pramdragernes deres last i kanten af åen, på pramme lastet med alt fra personer til papir og tegl. Den strækker sig over i alt 80 km fra Silkeborg til Randers. Heraf er de 20 km træksti vi har i Favrskov kommune fredet. Trækstien er opført dels af grus dels af træbroer, men pga. af sin udsatte beliggenhed langs Gudenåen er dele af den oversvømmet få måneder om året.

I Favrskov er den gjort lettere farbar det meste af året ved Ulstrup og ved Vejrslev. Ved Ulstrup kan du, med udgangspunkt i Dannebrogpladsen, hvor der er shelters og handicapparkering til rådighed, gå tørskoet helt til Bamsebo Camping ved Busbjerg. En skøn strækning, hvor du kan opleve Danmarks giftigste plante skærmplanten gifttyde! Gifttyden har måske Sokrates’ liv på samvittigheden. Skarntyden, som ellers får skylden, er langt mere flygtig og langt mindre giftig og derfor uegnet til formålet. Gifttyden gror flere steder på ruten og næsten altid med rødderne i vand. En anden spændende plante her er vandmynte. Vandmynte holder også af at vokse ved bredder langs søer og vandløb. Den kunne også kaldes for tandpastaurt, da den kendes på sin umiskendelige duft af mentol, så snart man rører dens blade og stængel. I modsætning til gifttyden er den spiselig og bruges som krydderi, til te og som inhalation. Men den siges også som sin slægtning pebermynten at kunne styrke intellekt, velvære ro og klarhed!

Nyd den medbragte kaffe eller friskbryggede vandmyntete ved fiskeplatformene i godt vejr og under Åhusets tag ved Dannebrogpladsen i regnvejr, begge dele i første række til udsigten over Gudenåens livligt strømmene vande. Er du mellem 18-65 år skal du huske at købe et gyldigt statsligt fisketegn når du fisker. Det kan købes online på www.fisketegn.dk. Ellers koster det ikke yderligere at fiske mellem markeringerne ved Dannebrogpladsen.

5) Høj Stene

Høj Stene er en skibssætning, som var en konge eller dronning værdig!

Tager din Gudenåtur sit udgangspunkt nær Vejrslev Skov, kan du parkere ved vigepladserne langs Borrevej og følge skiltene gennem skoven. Langt smukkest er det dog at gå fra shelterpladsen overfor Kongens bro Kro og følge Trækstien under broen langs Gudenåen. Hvis du vælger Trækstien, kan du opleve knopsvanerne yngle, isfugle i flugt og sågar kan du være heldig at høre vandriksen hyle som en gris eller sortspætten tromme i de udgåede træer i Vejrslev Mose. Her blomstrer også den smukke men giftige kærmysse i juni (billede).

Efter ca. en km forlader du trækstien og krydser en lille bro ind i skoven, og så står du ved målet: Høj Stene. Måske står vi her ved Jyllands ældste grav for en konge eller dronning. Begravelsen markeredes dengang med rejsningen af 33 store bautasten placeret, så de dannede en spidsoval formation - omridset af et skib. To gravhøje fra bronzealderen vidner om, at området også tidligere har været brugt til begravelser. Den ene er der stadig den anden ”ses” som rund fordybning i landskabet.

Under udgravninger fandt arkæologer fra Moesgård Museum 21 guldstykker og 50 bronzestykker. Blandt guldfundene var et stykke dekoreret guldblik, der daterer graven til yngre jernalder (600 e.Kr.)

I september 2020 lykkedes det Moesgaard Museum at rekonstruere skibssætningen med opbakning fra lodsejer Niels Due Jensen, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, Slots- og Kulturstyrelsen og Favrskov Kommune. Så nu kan du altså igen opleve dette spektakulære monument. Her står i alt 16, 2-4 meter høje sten placeret i den mere end 80 meter lange skibsformation. Således er en helt ny og fantastisk attraktion genopstået i Vejerslev skov.

Besøg også den spændende Mytologiske park med Nordiske Guder, du finder i Vejrslev By.

6. Lilleå - et Ørredmekka med stor artsrigdom af undervandsdyr

Lilleå har sit udspring i to bække, den ene mellem Sabro og Lading, og den anden i engene mellem Sabro og Søften, nordvest for Aarhus. Den 37 kilometer lang å afvander et område på bare 300 km². Trods det ret lille opland, kommer der hvert år flere tusinde større havørreder op og gyder – mest i tilløbene. Det kan du opleve fra november til januar på strækninger med grusbund og godt med strøm. Her får æggene tilført frisk vand og ilt, til de klækker omkring den første april. Hemmeligheden bag Lilleåens status som en af landets absolut bedste havørred åer - er åens mange tilløb. Mange bække små, gør en stor å – og det gælder for Lilleåens tilløb, at de frisk strømmende med grus, hvor der er en meget høj naturlig produktion af ørreder.

De små ørreder nyder godt af det rige smådyrsliv, som er lækker mad for fiskene.

Det har dog ikke altid været sådan. I den mest forurenede periode af Lilleåens historie 1950-1970 overlevede smådyrene i åens mange mere uforstyrrede, kildefødte tilløb som giver åen en stabil temperatur året rundt. I takt med at vandet blev renere, og man nedlagde dambrugs- og møller spærringer vendte livet derfor hurtigt tilbage til åen. Lilleåen kan blandt andet opleves og udforskes - ved broen til Sløjfen (Hadsten), Bidstrup Bro (Bidstrupvej) og ved Hinneruplund (Teglværksvej 3, Hinnerup). Vil du fiske i åen så husk at købe det statslige fisketegn samt dagskort hos enten Hadsten Lystfiskeriforening eller Langå Sportsfiskerforening, og du støtter samtidig vandløbsrestaurering og forskning i fiskens adfærd. ”Knæk og bræk”, som man siger.

En spændende opgave for børn og andre naturinteresserede kunne være: find så mange forskellige smådyr som muligt. Medbring et fiskenet, en fladbundet hvid bakke eller en spand og så er det bare at fiske løs. Husk altid at sætte dyrene ud igen.

Ved Lilleå kan du også opleve de smukke guldsmede - et af de få dyr, der kan flyve opad, nedad, sidelæns og baglæns. De har endda været inspiration til udvikling af helikoptere! Favrskov Kommune har Grøn Kølleguldsmed som ansvarsart. Det betyder at vi i Favrskov er forpligtede til at tage os særligt af denne art, som har et af sine få levesteder langs Gudenåen og Lilleå måske også ved Granslev å. Den er truet og har brug for at vi nyder den på afstand og sørger for at beskytte dens æg og levesteder.