Nabo til unges fester: »Larmen er et mareridt«

Som en af naboerne til Søndervangskolens bålhytter er meget høj musik en fast del af weekendaftenerne.

Artiklens øverste billede
Det er bålhytterne ved Søndervangskolen, som de unge har kastet deres kærlighed på. Arkivfoto: CSJ

Ugentlige opkald til politiet og nætter, hvor søvnen først kan indfinde sig klokken 4-5-stykker om morgenen.

Det er noget af det, som en af naboerne til de unges hæng-ud-sted på Søndervangskolen har måttet vænne sig til.

Vi kalder hende blot A., da hun ønsker at være anonym af frygt for repressalier fra de unge. Hun tænker nemlig ikke, det er usandsynligt, da familien allerede har oplevet at få banket på ruderne i hele den ene side af huset midt om natten.

Tænker du, at det var en hævnaktion?

»Ja, det kan det meget vel have været. Men måske tog de fejl af mit og en nabos hus. Han havde nemlig lige haft et opgør med dem,« fortæller A.

Den nat flød bægeret over for A., og hun stillede sig over på stien ved bålhytterne, hvor de unge holder til. Hun holdt sig til stien, da hun ikke turde bevæge sig ind i mørket til gruppen af unge.

»Det er én af de gange, hvor jeg virkelig har fået nok. Jeg prøver dog alligevel at holde mine ord i en god tone, men de unge fyrer bare masser af undskyldninger af og har ingen som helst respekt,« forklarer hun.

I følge A. kan der snildt være 20 personer samlet ved Søndervangskolens bålhytter, og de unge er mellem 14 og 20 år.

Dialog nytter ikke

Rådet med at gå i en rolig dialog med de feststemte unge har A. ikke særligt gode erfaringer med skulle virke. Næsten tværtimod:

»Der er no respect! Nogle råber: ’Hvad siger du gamle?’ Og så skruer de bare endnu højere op for musikken. Jeg har også oplevet, at der bliver røget hash lige op i hovedet på mig - de er fuldstændigt ligeglade.«

Derfor er politiet en fast del af A.’s udgående opkald.

»Hvis vi ellers er hjemme, så må vi ringe til politiet næsten hver fredag og lørdag. Ellers kan vi se frem til først at kunne sove ved 4-5-tiden, fordi vi er så ekstremt påvirket af den enormt høje støj. Vi er virkelig plaget - for efterhånden er det nærmest ligegyldigt, om der er 10 minusgrader udenfor. Det er et mareridt. Faktisk er vores naboer lige flyttet, fordi de var trætte af den her ballade hver weekend i over et år,« fortæller hun.

Som en tæt nabo har hun sammen med flere andre naboer været inviteret til dialogmøde på Søndervangskolen to gange - senest for omkring tre uger siden. Der er dog ikke kommet så meget ud af det, så derfor hilser hun dialogmødet om unges uro velkommen - se faktaboksen nederst for mere information.

»Sæt jer hos jer selv«

Hvis du kunne få dit største ønske opfyldt på det her område, hvad skulle det så være?

»Jamen så skal den høje musik og det konstante ræs med scootere stoppe. De skal ikke larme sådan, hvor der er beboelse tæt på. Hvad er der i vejen med at sidde i deres eget hjem?«

Men skal de unge ikke også have lov at mødes og have det sjovt med noget musik?

»Nej, drop nu den dér: ’Det er så synd for dem.’ Vores børn har også siddet på skolen engang, men dengang kunne de godt finde ud af at samles uden at larme.«

Læs også

Del artiklen