Arkæologer igen i jorden ved Borre: Fremstilling af jern gav magt og status

To kilometer fra gravmonumentet Høj Stene har en flok arkæologistuderende igen været i jorden på Jens Buhrs mark på Borrevej 7. I tre uger har de været i gang, og torsdag i sidste uge drog de hjem.

Det er præcis et år siden, studerende fra Moesgaard Museum sidst var forbi stedet. Det var en række flotte metaldetektorfund af Borre-borgeren Claus Ehrenreich Rasmussen, som fik arkæologernes interesse.

Ved udgravningen sidste år fandt de studerende et langhus fra omkring 600 år e.Kr. I år fortsatte man udgravningen i et felt lige ved siden af, og også denne gang stod den på fund af langhuse - to styk - samt et lidt kortere hus.

Det forklarer museumsinspektør Rasmus Birch Iversen:

»Det ene er et meget flot langhus, som var meget kraftigt bygget - 23-26 meter langt og 6,5 meter bredt. Meeen det var ikke helt nok til at sige, at her har boet en konge. Der vil vi gerne finde noget lidt større,« siger han og fortsætter:

»Vi havde jo håbet på at finde kongsgården eller tegn på den, men det har vi altså ikke - endnu.«

Kongsgård mangler

Med kongsgården hentyder museumsinspektøren til skibssætningen Høj Stene ved Vejerslev. Det er et af Nordeuropas største gravmonumenter fra jernalderen.

I midten af skibssætningen har arkæologerne fundet guld, der viser, at monumentet har været brugt til et begravelsesritual for en særlig magtfuld person – muligvis en konge eller dronning – der på det tidspunkt regerede i det centrale Jylland. Sådan en konge har naturligvis haft en bolig, som var en konge værdig.

»Vi har dog ikke meget at gå efter rent placeringsmæssigt, men vi kunne jo vældig godt tænke os at finde den, så formentlig får vi også arrangeret et detektortræf herude, sådan at vi får hele markarealet afdækket systematisk,« siger Rasmus Birch Iversen.

Udvandt jern

Foruden de to langhuse og det mindre såkaldte ’økonomihus’ fandt de arkæologistuderende også mulige rester af en smedje. Ligesom ved første udgravning blev der fundet jernslagger. Man har altså indsamlet myremalm og udvundet jern på stedet.

»Og det er ikke så almindeligt her i det østlige Jylland,« siger Rasmus Birch Iversen.

Med udvindingen af jern har man også haft kontrollen over våben-fremstillingen, hvilket har givet magt og status.

Egentlige genstande blev der ikke fundet nogen af i den aktuelle udgravning - hvilket er typisk for den slags jernalder-pladser. Det er også typisk for den slags pladser, at de fordeler sig over meget store arealer - og det gør sig også gældende i Borre, forklarer museumsinspektøren:

»Én gård kunne godt fylde 1.500-2.000 kvadratmeter, og i Borre har der måske været 10 samtidige gårde. En gård havde typisk en levetid på 30-35 år, og så rykkede man lidt rundt. Over tid kom pladsen altså til at fylde en del.«