Konfirmander i Hinnerup har sendt brev fra Gud til sig selv

”Skriv et brev fra Gud til dig selv”. Sådan lød opgaven i det online undervisningsmateriale, præsterne fra Kirken i Hinnerup sendte ud til deres konfirmander i starten af 2021. Hensigten var at få konfirmanderne til at se på sig selv, som de forestillede sig Gud ser på dem, det vil sige med kærlighed, accept og tilgivelse.

Ud af de knap 130 konfirmander på Rønbækskolen og Haldum-Hinnerupskolen kom der brev retur fra over 80.

Rift om bogen

Resultatet af denne afleveringsopgave blev overordentlig godt og overraskende fantastisk, fortæller sognepræst Morten Krogh Nielsen, der sammen med de to præstekadetter fra Favrskov Provsti, Anne-Petra Bandringa og Laura Kjærgaard Fischer, udformede det digitale undervisningsmateriale.

»Vi valgte derfor fra Kirken i Hinnerup at samle de mange Breve fra Gud i en lille udgivelse, som vi gav konfirmanderne med som en gave på deres konfirmationsdag.«

Den fandt sted 22. august, idet den var udskudt på grund af corona.

Anne-Petra Bandringa fortæller i øvrigt, at bogen var så populær i hendes mors omgangskreds, at den gik fra hånd til hånd. Hun forærede bogen til sin mor, som så gav den videre til en af sine kollegaer, og denne gav den videre til én fra menighedsrådet i Skjern.

En del bedsteforældre til konfirmanderne spurgte efter konfirmationen om, hvor bogen kan købes. Men desværre, den er kun trykt i et mindre antal eksemplarer, først og fremmest til uddeling til konfirmanderne.

Værdier

At konfirmanderne fik netop denne opgave og i denne form har afsæt i corona-nedlukningen. Her blev konfirmandundervisningen et par gange konverteret til refleksions- og tegneøvelser, der skulle afleveres digitalt. En af opgaverne handlede om værdier, og her opstod ideen om et anonymt, digitalt brev.

»Målet var at vise, at vi hver især har forskellige værdier. Men hvad med Gud? Hvilke værdier tildeler Gud os,« forklarer Laura Kjærgaard Fischer og Anne-Petra Bandringa.

»Ofte er det interessant at læse noget, man har skrevet om sig selv til sig selv, fordi det skrevne afspejler et bestemt tidspunkt i ens liv, lidt som en dagbog. Tit er vi måske mere ærlige i det, vi skriver for os selv.”

Godt at være anonym

Maja Brun Hjortshøj og Cirkeline Villekjær Døssing Millard har begge skrevet til bogen. Maja synes, at det var rart at kunne aflevere anonymt.

»Det var rart at komme ud med og mere frit på den måde. Det er ikke noget, jeg fortæller mine forældre,« siger hun.

Cirkeline tilføjer, at anonymiteten netop var medvirkende til, at så mange af konfirmanderne deltog. Begge mener også, at det ikke blev det samme, som hvis man havde siddet og skrevet i klasselokalet.

»Det er overraskende, hvor meget jeg kunne finde om mig selv, der kunne gøres bedre, blot ved at kigge på mig selv udefra,« konstaterer Maja, mens Cirkeline nikker.

Det er også hendes oplevelse. Hun konstaterer dog, at fokus er et andet sted nu.

»Det var sjovt at læse andres tekster, det fik jeg genopfrisket med bogen. Men det vi skrev dengang, er ikke den måde, vi ser på os selv i dag.«

Artiklen fortsætter efter billedet:

Vil bruge det igen

Anne-Petra Bandringa har selv prøvet en lignende øvelse, da hun var yngre og fik til opgave at skrive til sig selv om drømme.

»Jeg læste det igen efter et år, og det var sjovt at se, hvor man var dengang, og hvor man var nu.«

Både hun og Laura Kjærgaard Fischer vil gentage øvelsen, når de engang kommer ud som sognepræst.

»Det var meget rørende at læse konfirmandernes tekster, hvor de skal se sig selv udefra med et nådigt blik, Guds blik. Så kan de ånde op. Det er ok at de er, som de er.«

Rækker tilbage mod dåben

Morten Krogh Nielsen minder om, at øvelsen rækker tilbage mod dåben, der er Guds løfte om, at hvert eneste menneskebarn er set og elsket.

»Konfirmanderne fandt selv frem til Guds kærlige blik,« siger han til Maja og Cirkeline.

»I fandt selv frem til det, det hele handler om.«

Han tilføjer:

»Jeg håber at ’Breve fra Gud’ ikke kun vil minde konfirmanderne om et helt særligt år med konfirmationsforberedelse i 2020/21, men også minde dem om at blikket fra en nådig og kærlig Gud vil følge dem, så de også senere i livet vil se på sig selv med samme tilgivelse og accept, som de for en stund gjorde i opgaven, da de tog Guds blik på.«