FrivilligCenter Favrskov skal have ny leder

Marie-Cecilie Friis Broundal stopper som leder

Artiklens øverste billede
Marie-Cecilie Friis Broundal har været leder af FrivilligCenter Favrskov siden februar 2018. Arkivfoto

FrivilligCenter Favrskov er gået på jagt efter en ny daglig leder af foreningen, der har til huse i Østergade i Hadsten.

Foreningen oplyser på sin facebookside, at den daglige leder Marie-Cecilie Friis Broundal fra oktober har fået nyt arbejde hos Dansk Flygtningehjælp.

»Cecilie vil blive savnet, og vi siger hende et stort tak for hendes arbejde og hjerte i FrivilligCenter Favrskov.«

FrivilligCenter Favrskov er en non-profit forening, der har til formål at støtte, udvikle og fremme den lokale frivillige indsats i Favrskov Kommune.

Foreningen får støtte fra Socialministeriet og har en bestyrelse, der består af lokale repræsentanter og to politisk udpegede medlemmer.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen