Favrskov tiltrækker masser af aarhusianske børnefamilier

Skanderborg og Silkeborg kommuner tiltrækker flest børnefamilier, men også Favrskov har et flytteoverskud i forhold til Aarhus, viser flyttetal fra 2020.

Artiklens øverste billede
Modelfoto: AdobeStock

Områder som Skanderborg, Ry, Silkeborg, Hinnerup, Søften og Syddjurs trækker børnefamilier ud af Aarhus Kommune, og de seneste tal for den såkaldte ’flyttebalance’ (se grafikken) viser, at Skanderborg Kommune, der også omfatter de store udstykninger i Ry, er den største magnet i øjeblikket. Aarhus ”afleverede” i 2020 i alt 710 borgere til Skanderborg Kommune.

Efter Skanderborg følger Silkeborg Kommune, som siden åbningen af motorvejen til Aarhus i 2016 har oplevet en stor tilflytning. Efter Silkeborg følger Syddjurs og Favrskov Kommune, der blandt andet tiltrækker Aarhus-børnefamilier med byggegrunde og parcelhuse i Søften- og Hinnerup-områderne tæt på Aarhus.

I forhold til flyttebalancen i 2018 er Randers Kommune nu også tilføjet som en rød kommune med et overskud i forhold til Aarhus, da der i 2020 også var en nettoudflytning fra Aarhus til Randers.

For kommuner længere fra Aarhus som for eksempel Viborg og Herning er billedet fortsat, at de afgiver borgere til Aarhus, typisk ved at sende en masse unge studerende til Aarhus, hvorimod de ikke – endnu i hvert fald – får lige så mange tilflyttende børnefamilier.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen