Søften-firma i vækst ansætter HR-chef

Pernille Baltzersen tiltræder nyoprettet stilling som HR- og administrationschef i HPH Totalbyg.

Artiklens øverste billede

Pernille Thøger Baltzersen, 45 år, er ansat som HR- og administrationschef i HPH Totalbyg. Stillingen er nyoprettet og et resultat af, at medarbejdertallet gennem flere års konstant vækst er vokset til 140 funktionærer og timelønnede.

Fokus på interne processer

Pernille Baltzersen skal navnlig arbejde med interne processer blandt andet med sigte på at videreudvikle virksomhedens kultur og medarbejderidentitet samt kommunikation på tværs af organisationen. Den er en del af fundament for at skabe høj medarbejdertilfredshed og i det daglige levere på det høje niveau, som skaber kvalitetsbyggeri og tilfredse kunder.

Hun har mange års erfaring med HR og administration og har løbende videreuddannet sig inden for ledelse og HR. I 2009 var hun med fra starten af Obton og blev i 2014 udnævnt til partner med ansvar for administration, it og HR i Obton og fra 2016 tillige i søsterselskabet Koncenton. Hun stoppede i 2020 og arbejdede derefter som konsulent for VEA.

Hun er gift og har to teenagere. Fritiden er helliget familien. De er netop flyttet til Hjortshøj, hvor de har købt hus med en stor naturgrund, som giver mulighed udleve drømmen om et aktivt udeliv og fritidsaktiviteter.

gs

Læs også

Del artiklen