Under Bøgen: Nyt bofællesskab i Hinnerup for seniorer

Bofællesskab har fokus på fællesskab, natur og bæredygtighed

Artiklens øverste billede
Gårdspladsen ved fælleshuset. Illustration: Thorn Byudvikling

Politikerne i Planudvalget i Favrskov Kommune har netop nikket ja til, at kommunen går i gang med at lave en lokalplan, der kan bane vejen for et nyt bofællesskab for seniorer på Herredsvej ved Engelbjerggaard i udkanten af Hinnerup.

Her er det planen at etablere et boligfællesskab med cirka 55 boliger for personer over 50 år, der ønsker at bo og leve bæredygtigt i tæt kontakt med naturen. Boligerne bygges i bæredygtige materialer, og landskabet mellem husene udvikles i samarbejde med foreningen Vild med Vilje.

»Jeg kan høre på mine forældre, at de går meget op i klima, og at det er vigtigt for mange seniorer at bo bæredygtigt, så vi har tænkt meget natur ind i bebyggelsen,« fortæller Matias Thorn fra Thorn Byudvikling, som har udviklet boligprojektet.

Bofællesskabet har fået navnet Under Bøgen, fordi der på grunden er et stort bøgetræ, som bliver bevaret tæt ved fælleshuset.

»Så kan man sidde og hygge sig under bøgen. Det er jo også en gammel sang med Gnags, der giver en god følelse, så vi synes, navnet var oplagt,« siger Matias Thorn.

Blandet beboerkreds

Målet er at etablere en beboerkreds med en blanding af beboere mellem 50 og 65 år, mellem 65 og 75 samt beboere over 75 år. Derudover er det også planen, at der skal være nogenlunde lige mange mænd og kvinder samt både par og singler.

»Mange seniorbofællesskaber kæmper med, at beboerne bliver gamle på den samme tid. Hvis man ønsker dynamik og energi, kræver det en mangfoldighed både aldersmæssigt og med hensyn til singler og køn. Bofællesskabet skal heller ikke lukke sig om sig selv, men være åbent overfor lokalsamfundet,« siger Matias Thorn, som har udviklet flere seniorbofællesskaber blandt andet i Aarhus.

Byudvikleren har kun ros til overs for Favrskov Kommune, som støtter op om projektet om at skabe et bofællesskab for seniorer.

»Den største sundhedsrisiko for ældre er ensomhed, fordi der følger en masse livsstilssygdomme med. Det handler i bund og grund om at afskaffe ensomhed.«

Hvis alt går efter planen, kan beboerne flytte ind i Under Bøgen i midten eller slutningen af 2023.

Fællesskab

Bebyggelsen får form som en lille landsby med fælles faciliteter, blandt andet et fælleshus med gårdsplads, værksted, atelier, petanquebane, orangeri, kontor og gæsteboliger.

Bofællesskabet bliver bygget op som en lille landsby. Illustration: Thorn Byudvikling

»Vi gør meget, for at man kan opleve noget forskelligt i bebyggelsen. Det bliver en sanselig rejse, hvor man kan dyrke de små fællesskaber. Seniorer er lige så forskellige som alle andre,« siger byudvikleren.

Bofællesskabet bygger på værdier som fællesskab, natur og bæredygtighed, så de kommende beboere skal være interesseret i en vis grad af fællesskab, men hvor meget man deltager i sammen med andre, er op til den enkelte.

»Langt de fleste over 50 har aldrig boet i bofællesskab, men kan godt tænke sig noget mere socialt, når de bliver ældre. Men man vælger fællesskabet til frivilligt, og det er vores erfaring, at det vokser frem af egen lyst,« siger Matias Thorn.

Byudvikleren fortæller, at der er kæmpestor interesse for det kommende seniorbofællesskab, som søndag 26. september klokken 13-15 holder informationsmøde på Herredsvej 23 i Hinnerup. Man kan melde sig til på kontakt@underboegen.dk.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.