Ungecoach i Favrskov: Lise hjælper unge, som tumler med tilværelsen

»Det er svært at være ung. Men de unge fortjener at trives og nyde deres ungdomsår,« sådan lyder det fra Lise Friis, som har uddannet sig til ungecoach.

Artiklens øverste billede
»Jeg hjælper dem til at finde deres fantastiske egenskaber, som de ikke selv kan se,« siger Lise Friis om sit job som ungecoach. Pressefoto

Med egne ord brænder hun for børn og unge og deres trivsel.

Derfor har Lise Friis fra Hadsten valgt at uddanne sig som coach med speciale inden for netop børn og unge. Hun er dermed sprunget ud som selvstændig ungecoach.

»Der er ikke så mange coaches lige præcis med den målgruppe, og jeg mærker, at der er et behov netop her,« siger hun og fortsætter:

»Jeg kan hjælpe dem, som ikke har behov for en psykolog, men som alligevel har det svært og går rundt med noget, der fylder. Nogle gange skal der ikke så meget til for at få vendt bøtten igen.«

Lise Friis, der desuden er uddannet lærer, tilbyder de unge fra folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne at mødes med hende enten online eller på bibliotekerne i Hinnerup, Hadsten eller Hammel, hvor hun lejer lokaler.

»Det har vist sig, at online-forløb faktisk fungerer rigtig godt. Det giver den unge nogle trygge rammer, samtidig med, at vi kan have en rigtig god dialog,« siger coachen, som netop betegner sig selv som »god til at skabe et trygt rum« - hvad enten det er online eller fysisk.

»Jeg kan opnå en anden fortrolighed, end forældre nogle gange kan. Som forælder kommer man bare til kort af og til - der er områder, hvor man ikke kan komme ind,« siger Lise Friis.

Svært at være ung

Oftest er det forældrene, som henvender sig til Lise Friis, fordi deres barn ikke trives.

»Jeg hjælper dem til at finde deres fantastiske egenskaber, som de ikke selv kan se. Jeg stiller spørgsmål, sådan at den unge finder svaret i sig selv. Det er nemlig så stærkt, når man selv når frem til svaret,« siger ungecoachen.

Hun forklarer, at der er mange forskellige årsager til, at de unge går og tumler med tilværelser.

»Der er så mange muligheder og krav i dag, og det kan være udfordrende. Måske føler de sig usikre eller akavede. Eller de føler et pres på ungdomsuddannelser i forhold til at finde en balance mellem studie og fritid. Eller måske er der et pres fra forældrene. Eller de er forvirrede over alle de valg, de står overfor,« siger Lise Friis og fortsætter:

»Da jeg var ung, kunne jeg også have haft brug for en at tale med, for det er svært at være ung. Men de unge fortjener at trives og nyde deres ungdomsår - for de er fantastiske.«

Det giver Lise Friis en vældig tilfredsstillelse at se forandringen hos de unge, som hun arbejder med.

»Det er helt fantastisk - nogle gange ser man det allerede efter første besøg. De går fra nedtrykt til sådan en YES-følelse. Der kommer en energi og tro på, at det her kan de godt. Det er så at se skønt og giver også mig et stort boost.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.