Erhvervspraktikantens bøn til den nye borgmester

Lokalavisens erhvervspraktikant har snakket med Lars Storgaard, om han vil gøre noget for unge, der mangler steder at mødes.

Artiklens øverste billede
Laura Ørnstrup har været i erhvervspraktik som journalist på Lokalavisen og interviewet Lars Storgaard om væresteder for unge. Foto: Jeppe Rafn

Mange unge i Favrskov Kommune mangler et sted at kunne samles. I min vennekreds er vi en flok på 40-50 stykker, der elsker at være sammen og mødes på tværs af bygrænser. Det er et stort problem, at vi ikke ved, hvor vi kan mødes. Om sommeren opholder vi os meget på skolerne i Hinnerup, men om vinteren er det et større problem.

Vi har ikke noget tag over hovedet eller varme, som kan holde os fra at blive syge, når vi gerne vil mødes i samlet flok. Der er ikke de store muligheder, for forståeligt nok er der ikke nogen, som vil lægge hus til, når vi er så mange. Ungdomsklubben i Hinnerup har åbent mandag, onsdag og torsdag, men ikke i weekenden hvor vi kunne have allermest brug af den (da vi i hverdagene også har arbejde, skole og fritidsaktiviteter, som skal passes). Og der kan vi ikke mødes på tværs af byerne i Favrskov, da ungdomsklubben kun er for tilmeldte fra Hinnerup.

Problemet er ikke kun for de unge i Hinnerup, men generelt i hele kommunen. I sommer var det varmt, og vi var tit ude for at være sammen, men det havde selvfølgelig også sine ulemper. Det skabte larm og i nogle områder også ballade, især i Hammel, hvor borgere følte sig utrygge og blev irriterede over problemet. Omvendt skabte det også stor irritation blandt de unge, da vrede borgere skrev provokerende kommenterer på diverse lokale facebookgrupper omkring episoderne.

Den kommende borgmester Lars Storgaard og hans konservative partikammerat Niels Christian Selchau-Mark skrev i sommer et debatindlæg i Lokalavisen omkring unge-uro. De skrev, at der er brug for at få lavet en tryghedsstrategi i Favrskov Kommune med aktiv involvering af borgere, ungdomsråd, SSP, natteravnene og foreningslivet.

Vi snakkede derfor på redaktionen om, at det kunne være en idé for mig at lave et interview med Lars Storgaard om emnet. Det var han heldigvis med på, så vi kørte til Ulstrup, hvor han bor, og fik en snak med ham om unge i Favrskov.

Giver god mening

Jeg fortalte ham, at vi er en stor flok unge , der primært i weekenderne mangler et sted at være. Bare et sted med tag over hovedet, hvor vi kan være og få varmen.

»I er ikke den eneste by, der har de her tanker og ønsker. Det er et problem stort set i alle vores fire hovedbyer, og vi må se, om vi kan løse det,« svarede Lars Storgaard, som godt kan se formålet med at have et sikkert sted for unge at opholde sig i Favrskov.

»Jeg kan sagtens følge dem, og det giver god mening med et sted, hvor de unge bare kan hygge og more sig. Så ved vi, hvor de er, og har styr på dem.«

Høj musik

Lars har i 38 år været ansat hos politiet og sidder nu på Østjyllands Politis alarmcentral i Aarhus. Selvom han ikke længere har direkte kontakt med de unge gennem sit arbejde, spurgte jeg ham om hvilke indtryk og oplevelser, han havde haft med os unge.

»Jeg ved, at politiet har været et par steder i Hammel og Ulstrup, fordi borgere har været utrygge og oplevet for meget ballade. Problemet kan være, når de unge samles udenfor med soundboks og knallerter, hvilket giver utrolig meget larm. Jeg selv bor ikke langt fra Ulstrup Skole, hvor de unge samles ved bålpladsen og hører høj musik. Det kan jo høres i en kilometers omkreds, og så ringer nogle og brokker sig. Så kører politiet, hvis de har mandskab, ud til stedet i nogle dage, og så føler de unge sig overvåget,« fortæller Lars Storgaard.

Jeg håber virkelig, at borgmesteren og det nye byråd vil tænke ud af boksen og stable nogle gode mødesteder på benene til os unge. Både for vi unges skyld, men også for at mindske generne for kommunens borgere.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.