Skægagamen Valdemar er vendt hjem efter et halvt år på fri fod

Tilbage i maj stak skægagamen Valdemar af fra ejerens arm i Ulstrup. I sidste uge blev han fundet i live i genboens have.

Artiklens øverste billede
9-årige Birk Bjørkmann blev så glad, at tårene sprang ud af hovedet på ham, da han hørte, at en øgle var blevet fundet. Foto: CSJ

Man ser mange ting på Facebook. Hunde og katte bliver fremlyst i ét væk og sågar heste, køer og papegøjer. Det er dog ikke hver dag, at en skægagame sådan dukker op med et tilhørende: Hvem ejer denne her?

Sådan var det imidlertid i sidste uge i den lokale Facebook-gruppe for Ulstrup.

En skægagame hører naturligvis slet ikke naturligt til i den danske natur, og taget i betragtning at sådan en skabning kræver omkring 30 grader for at trives, gav det slet ingen mening, at den overhovedet levede. Lige præcis dér begyndte nattefrosten nemlig for alvor at slå igennem.

Skægagamer kræver en god temperatur, så det er et under, at han har kunnet overleve i den danske natur helt frem til slut november. Foto: CSJ

Men levende, det var den altså, og der gik ikke lang tid, før en familie var på pletten. Det var deres Valdemar. Han var dukket frem efter at have været forsvundet i et halvt år.

»Det bankede på vores dør, og en nabo fortalte, at de havde fundet en øgle og sat en spand over den,« fortæller Julie Bjørkmann, før sønnen Birk overtager - Valdemar er hans skægagame:

»Så begyndte tårerne bare at vælte ud af hovedet på mig. Jeg blev så glad og hoppede op og ned,« siger den 9-årige knægt.

»Vi forsøgte at sige til ham, at det jo ikke var sikkert, at det var Valdemar – men det var det. Det var der slet ingen tvivl om,« fortsætter mor Julie.

Var over stok og sten

Vi skal tilbage til maj, hvor Birk ville give Valdemar en tur i familiens drivhus i haven. Det gik da også fint nok, men på returvejen fik Valdemar vredet sig fri af Birks greb, og så var han ellers over stok og sten.

»De kan virkelig løbe stærkt,« fortæller Birk.

Familien søgte længe efter den forsvundne øgle og forklarede naboerne, at Valdemar var forsvundet, og at han altså ikke var farlig. Far, Christian Bjørkmann, kørte længe forskellige veje hjem, for at se om Valdemar lå i vejkanten et sted. Men eftersøgningen gav intet resultat. Valdemar var som sunket i jorden.

Emma her er en anden af Birks tre skægagamer. En mild dame, som gerne hilste på fotografen. Foto: CSJ

Da vejudsigten kort efter bød på regn, udbrød Birk:

»Nu dør Valdemar!«

»Vi talte med Birk om, at Valdemar ikke kom hjem igen. Det var meget svært for ham, så derfor købte vi hurtigt en ny skægagame, Lemon,« siger Julie Bjørkmann.

Overlevelse

Men Valdemar trodsede alle odds og kom hjem. Hvordan det er lykkedes ham at overleve, kan familien Bjørkmann, som i øvrigt består af tre sønner, mor, far, hund, kat og i alt tre skægagamer, kun gisne om.

»Valdemar blev fundet hos vores genbo, og vi ved, at genboens nabo netop havde fjernet en bunke træflis. Så vi formoder, at Valdemar har haft det nogenlunde varmt deri indtil da,« siger Julie Bjørkmann og fortsætter:

»Vi kunne mærke, at han trak vejret, men han var lukket helt ned og sov, så vi var noget i tvivl om, hvorvidt han ville overleve. Efter halvandet til to døgn tilbage i terrariets varme begyndte han heldigvis at live op.«’

Den meget sorte farve under hagen på Valdemar er et tegn på, at han er lidt stresset over den seneste tids tumult. Foto: CSJ

Han har i øvrigt levet godt af alle de blade og insekter, han har fundet på sin vej i naturen. Han var således vokset betragteligt over det halve år. Jo mere plads en skægagame har at røre sig på, jo større bliver de desuden, fortæller familien.

Hvorfor er det lige skægagamer, du er faldet for Birk?

»Jamen jeg så engang en øgle og synes, at den så sjov ud. Jeg har altid syntes, at fantasidrager er sjove, og skægagamer minder lidt om drager,« siger Birk Bjørkmann, før hans mor overtager:

»Han er også rigtig dygtig til at holde dem og give dem mad. Birk har generelt en kæmpe interesse for alle dyr, og han ved næsten alt om dem.«

Birk tilføjer:

»Ja, dyr fascinerer mig bare. Men jeg ved nu også meget om mennesker - det er jo også en slags dyr.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.