Følg tidsplanen: Sådan laver du julemiddagen uden stress

Giv dig selv en hjælpende hånd i dagene op til jul, og hav en god plan på dagen. Så kan du let få julemiddagen i hus med overskud til hygge.

Artiklens øverste billede
Ingen grund til at stresse unødvendigt i køkkenet på juleaftensdag. Mange ting kan forberedes dage i forvejen. Genrefoto: Adobe Stock

Der skal steges and og flæskesteg, koges kartofler, laves sukkerlage, syltes rødkål og laves risalamande.

Kan du også få sved på panden bare ved tanken?

Så brug lige et øjeblik på at gennemgå de professionelles udførlige tidsplan til en vellykket og stressfri julemiddag. Så er der nemlig også plads til en god fælles frokost og lidt julehygge.

1) Flere dage i forvejen

Først og fremmest gælder det om at lave så meget som muligt i forvejen.

»Alle de syltede ting skal helst laves et godt stykke tid i forvejen, så de kan nå at trække smag,« siger kok Simon Sørensen, som er faglærer ved TechCollege Food i Aalborg og en del af centerledelsen i Smag for Livet.

Rødkålen kan du lave op til fjorten dage i forvejen, og så kan den stå klar i et patentglas.

Derudover skal du prioritere kræfterne, der hvor du værdsætter dem. Simon Sørensen vælger eksempelvis at købe kirsebærsovsen.

»Så kan du koge den op med lidt vanilje og lidt alkohol for eksempel portvin,« siger han.

2) Dagen før

Den største tidsrøver er andestegen. Derfor kan du overveje at stege den dagen inden, sådan som Thomas Rønsch Toftdahl, som underviser på kokkelinjen på Hotel- og Restaurantskolen, gør.

»Så gemmer jeg den koldt, og så har den masser af tid til at hvile,« siger han.

Lillejuleaften kan du også koge og pille kartoflerne til de brunede kartofler og stille dem på køl. Skræl de hvide kartofler, og stil dem i en gryde med vand.

Kog risengrøden til risalamanden. Du kan også smutte og hakke mandlerne. Husk at gemme en flot hel mandel.

3) Tidsplan på dagen

Vil du stege anden juleaftensdag, skal du gerne i gang klokken 12, hvis I skal spise klokken 18, lyder rådet fra kok og faglærer Simon Sørensen.

»Du skal hellere starte ud i god tid end lige op til. Den har også godt af at stå og hvile, så saften kan sætte sig,« forklarer han.

Når anden er i ovnen, kan du piske flødeskummen til din risalamande.

»Rør risalamanden sammen om formiddagen, og stil den køligt. Så er den klar til senere,« siger Simon Sørensen.

Husk at tage den ud en halv time før servering – og husk at komme den hele mandel i.

Nu er risalamanden på køl, og anden steger i ovnen. Så er der fin tid til at sætte julemusik på og spise en god frokost med familien.

Omkring klokken 14.30 skal anden – afhængig af størrelsen – ud af ovnen. Sigt væden fra bradepanden, og kom den over i en gryde, så den er klar til sovsen.

Skal I også have flæskesteg, skal du i gang med den klokken 15.30. Når den er i ovnen, kan du finde små skåle frem og anrette tilbehør som syltede asier, æbler og ribsgelé. Dæk dem til med film, og sæt dem på køl.

Klokken 16.30 skal du i gang med sovsen.

Klokken 17 skal kartoflerne koges – og før, hvis du skal lave mange.

Herefter begynder du at lune rødkålen.

Klokken 17.10 er det tid til at sætte gang i de brunede kartofler.

Uanset om du har stegt anden dagen i forvejen eller tidligere på dagen, skal den varmes lige før spisetid.

Begynd at skære anden ud, 40-60 minutter før I skal spise. Det er nemmere at skære anden ud, når den er kold.

»Så pensler jeg den med noget af det resterende andefedt fra tilberedningen. Og så varmer jeg den op i 15-20 minutter og eventuelt på grill til sidst,« siger Thomas Rønsch Toftdahl.

17.45 varmes den varme garniture op, smages til en sidste gang, inden det anrettes i skåle.

Fem minutter i spisetid skal and og alt det øvrige anrettes på fade, og så er der serveret.

/ritzau fokus/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.