Sløjfen har fået en model af sig selv i jubilæumsgave

Modeljernbanen på biblioteket i Hadsten er blevet udvidet med en detaljeret model af Sløjfen på 40 x 40 centimeter.

Artiklens øverste billede
Afdelingsleder Irene Bartholin Poulsen kigger ind i sit eget kontor. Foto: Jeppe Rafn

I biblioteket i kulturhuset Sløjfen i Hadsten er der for tiden opstillet en modeljernbane, Vinterbanen, som man kan sætte i gang ved at trykke på en knap. Modeljernbanen er et mobilt anlæg, der om vinteren på skift bliver opstillet på kommunens biblioteker en måned ad gangen. I år har Sløjfen i anledning af kulturhusets 20-års jubilæum fået lov i lidt længere tid at beholde Vinterbanen, som er bygget og udlejet af Modelbane Europa.

Jubilæumstog i anledning af Sløjfens 20 års fødselsdag. Foto: Jeppe Rafn

Vinterbanen er i anledning af jubilæet udvidet med et jubilæumstog samt en model af Sløjfen, som tre medlemmer af Modelbane Europa har brugt flere måneder på at bygge.

Modellen er en ret præcis gengivelse af Sløjfen på 40 x 40 centimeter (skala 1 til 100) både udvendig og indvendig. Der er for eksempel græs på taget af modellen ligesom på den rigtige bygning, og indenfor finder man bogreoler, møbler og andet inventar.

Når toget kører, kommer der lys i modellen af Sløjfen, så man rigtig kan se de mange indendørs detaljer. Foto: Jeppe Rafn

»Vi er totalt imponerede af dette fantastiske hus, der er fyldt med flotte detaljer. Det er simpelthen den flotteste jubilæumsgave, man kan ønske sig,« siger Sløjfens afdelingsleder Irene Bartholin Poulsen, som ikke er ene om at være imponeret over tilføjelsen til modeljernbanen.

»Folk er helt vilde med den. Både store og små.«

Præcis genskabelse

Sløjfen har fundet de oprindelige arkitekttegninger af kulturbygningen frem, så modelbyggerne har kunnet genskabe modellen og alle dens detaljer i de rigtige størrelsesforhold.

»Det har taget en tre-fire måneder at bygge modellen. Tegningerne hjalp temmelig meget, og derudover har vi været på besøg og taget en masser billeder og studeret detaljer for at se, hvordan den skulle laves,« fortæller Bjarne Werliin, formand for Hadsten Modeljernbanefond, der driver Modelbane Europa.

Torsten Olesen fra Modelbane Europa sørger for, at jubilæumstoget er på rette spor. Foto: Jeppe Rafn

Han har bygget modellen sammen med Carsten Sejersen og Henning Christensen, der også er en del af Modelbane Europa. Henning har lavet landskabet, som modellen står på, Carsten har bygget inventaret, og Bjarne har stået for selve bygningen, der er lavet i to millimeter skumplast.

»Bevoksningen på taget har min kone hjulpet mig med. Det er hun god til,« fortæller Bjarne.

»Man kan godt finde fejl, men vi er godt tilfredse med modellen, som i det store og hele ligner meget godt. Det har været en intens proces og god udfordring. Især trappen i midterarealet måtte vi eksperimentere med, før den faldt på plads.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.