Laila fra Sall giver Gertrud Sand julekamp til stregen

Allerede fra landevejen vidner sneen på indersiden af vindueshjørnerne om, at vi nærmer os en rigtig julehule. Og fra man møder de første nisser udenfor, påfuglebusken med glaskugler og Anders And med nissehue, så mister man ikke julestemningen på noget tidspunkt, mens man er sammen med 36-årige Laila Jerming Graf i hendes meget julehyggelig store hjem i Sall.

De fleste vil måske kende hende som SF-kandidat til kommunalvalget. Andre kender hende som deres chef på Skive Jobcenter. Og nogen kender hende som Gertrud Sand fra Sall. Eller som formand for Dansk Donaldist-forening. Det vender vi tilbage til.

En ny julekjole hver dag

Først ringer vi på ringeklokken på hoveddøren, der kvitterer øjeblikket med at spille ”Jingle bells, jingle bells”, og man kan slet ikke lade være med at nynne med.

»Velkommen til,« siger Laila og smiler, da hun åbner døren, iført en kjole med print af julegaver på blå bund.

»Jeg arbejder på at få 24 julekjoler, så jeg kan have en ny julekjole på hver dag op til jul. Men jeg har altså kun 17 i øjeblikket,« fortæller hun og trækker håret bag øret.

»Men jeg har mange juleøreringe. Jeg går kun med juletøj i december,« slår hun fast.

Nu er hun jo introduceret som Salls Gertrud Sand, men sammenligningen holder ikke helt. Laila beskriver det selv sådan her:

»Gertrud Sand var jo ikke god stil. Hun klaskede jo bare mere og mere op. Jeg forsøger, at have en stil. Altså det skal være pænt og se pænt ud,« forklarer hun.

Mors pakkekalender

Og det er julepænt i hendes hjem. Meget julepænt Der er julepynt overalt i det 338 kvadratmeter store hus. Minus på manden Kristians kontor og i soveværelset. Ellers er der julepynt over det hele.

Vi har sat os ved spisebordet, hvor der er fint dækket op til seks med det fineste Peters Jul julestel. Det er ikke fordi, der kommer gæster.

»Sådan står det hele december. Jeg synes, det er synd kun at se på det, når der kommer gæster. Vi bruger det naturligvis, når vi har gæster i december,« siger Laila.

Overalt er der fint julepynt. Gamle nisser, fine engle, juletog, julegaver, store julemænd, bittesmå juledøre og en broderet kalender, hvor der er broderet: ”Laila, Julen 1987”

»Den har min mor lavet, og jeg får stadig pakkekalender af hende. Da jeg blev 18 år, prøvede jeg ellers at sige, at jeg var voksen, så det behøvede hun ikke mere. Men hun sagde, det bliver jeg ved med, til du får børn. Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke vil have børn, og derfor får jeg stadig pakkekalender af min mor,« siger Laila og griner.

Der er ganske vist ingen børn i hjemmet. Men der er to søde dovne katte og to dejlige, velopdragne chihuahuas.

December juletræ

På alle overflader er der julepynt. Og midt i stuen står det store juletræ, smukt pyntet med en engel på toppen.

»Det er mit decemberjuletræ. Havde jeg nu skulle holde juleaften, så havde jeg til juleaften pillet al julepynten af og sat træet ud og taget et frisk juleaftenstræ ind og pyntet det. Så er der den friske duft af gran, som der skal være på en juleaften,« siger Laila, der stadig kan mærke barndommens glæde over julen.

»Det der overraskelsesmoment, der er som barn, den har jeg selvfølgelig ikke mere, men den dybe glæde over julen, den er der altså bare. Jeg elsker at jule,« fortæller hun.

Og som hun står der i sin julekjole og nissehjemmefutter på fødderne og små juletræer i ørerne, er det tydeligt at mærke, at hun virkelig nyder sit julepyntede hjem.

Hun har 26 flyttekasser med julepynt. I november plejer hun at tage en uges ferie for at få al julepynten op. Og er det muligt, tager hun også en uges ferie i januar, så al julepynten kan pakkes ned igen efter helligtrekonger.

»Det er også altid rart at få det ned igen, men allerede til sommer, så glæder jeg mig til, at jeg skal pynte op til jul igen,« siger hun med et grin.

Vi er igennem hele huset og ser på både nyt og gammelt julepynt. Hun samler ikke på bestemt julepynt. Hun køber det, hun synes, der er pænt. Hun har også fået meget julepynt i gaver og i arv.

Donaldist

Efter hun har vist kitch toilettet frem, hvor cisternen har fået nissehue på og julemandens ansigt er på toiletbrættet, og hans mave ligger på gulvet, viser hun ned ad en lille gang og bum: Så står vi i et helt andet univers.

Bag glasdøre aner man godt indgangen til noget af et legeparadis. Og det er det ikke. For selvom man vader ind i en kæmpe - sandsynligvis Danmarks største - samling af Anders And og Disney, så er det ikke til at lege med. Alting er unikt, alt er klassificeret og registreret.

»Jeg ved, hvad jeg leder efter. Jeg kender serier og samler på det. Så selvom det kan være, det ser ens ud, så er det det ikke,« siger hun.

Men naturligvis står der et juletræ, og det er pyntet med de fineste Anders And og Disney julepynt.

Hvor julepynten ikke behøver være noget særligt, det skal bare være pænt og rart at kigge på, så er der altså helt andre krav til Anders And samlingen. Det er helt professionelt.

Laila Jerming Graf er formand for bestyrelsen i Dansk Donaldist Forening. Det hænger naturligvis sammen med hendes store samling, der står fint og organiseret i store glasskabe, og bøger, blade og dvd’er sat i orden på hylder, der beklæder væggene fra top til bund.

»Der er flere, der har spurgt, hvornår jeg har åben, men det er ikke en udstilling. Det er min private hobby,« fortæller Laila.

Anders And museum i Sall?

Hun har dog planer for fremtiden. Det store hus er nemlig en nedlagt landbrugsejendom, og jorden ved siden af ejer hun sammen med sin mand.

»Derude, der skal ligge et Anders And museum,« siger hun med forventningsfuld stemme og peger ud på marken ved siden af.

Hun er ikke nået meget længere end at ønske sig det. Men Gertrud Sand fra Sall er god til at få tingene til at ske, så mon ikke også hun får sit eget Anders And Museum i Sall.

I så fald vender Lokalavisen Favrskov helt sikkert tilbage.