Ny vuggestue i Søften

Børnehaven Engen skifter navn til Børnehuset Engen og får plads til 12 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.

Artiklens øverste billede
På Kvottrupvej 1 i Søften kan man fremover få passet sit barn fra 0-6 år. Foto: Google Maps

Søften bliver nu en vuggestue rigere. Byrådet har nemlig besluttet, at Børnehaven Engen fremover bliver en integreret institution med pladser til børn fra nul til seks år. Samtidig skifter institutionen navn til Børnehuset Engen.

Fra 1. februar 2022 er institutionens normering 66 børnehavebørn, hvoraf en af grupperne er en naturgruppe, og dertil kommer så 12 vuggestuebørn.

Ved fordeling af pladserne i den nyopstartede vuggestuegruppe skal der tages hensyn til en hensigtsmæssig alders- og kønsfordeling.

Hvis man er interesseret i at få sit barn på ventelisten til Engen, skal man skrive sig op på den digitale pladsanvisning senest 2. januar. Hvis man får anvist pladsen, får man besked senest tirsdag 4. januar.

csj

Læs også

Del artiklen