Mange ledige tider: Spring nyvaccineret ind i det nye år
Frem til fredag er der knap 50.000 ledige tider til coronavaccination i Region Midtjylland.
Der er rig mulighed for at springe nyvaccineret ind i det nye år, lyder det onsdag i en pressemeddelelse fra Region Midtjylland.
I skrive stund er der således knap 50.000 tider i regionen frem til årets sidste dag.
»Det er særligt på de større steder, du lige nu kan finde ledige vaccinationstider, mens nogle af de mindre steder begynder at melde udsolgt, hvis stikket skal i hus inden nytår. Vaccinationsindsatsen fortsætter dog uformindsket i 2022 – også på de mindre steder – så i det nye år er der gode muligheder for et stik på alle regionens vaccinationssteder,« fortæller regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i pressemeddelelsen.
Alle, der er inviteret til vaccination, kan booke en af de mange ledige tider. Folk, der allerede har booket tid til vaccination, kan desuden ændre deres tid for muligvis at blive vaccineret tidligere end oprindeligt planlagt.
På vacciner.dk man søge efter en ny vaccinetid.
jwh