Ny fysioterapeut i Hadsten for børn og unge

Rikke Randrup Skåning, som mange nok kender som byrådspolitiker, er sprunget ud som selvstændig med klinikken ’Fysioterapi for børn og unge’.

Artiklens øverste billede
»Faktisk tænkte jeg allerede, da sundhedshuset åbnede, at jeg måske selv skulle have et lokale her engang,« siger Rikke Randrup Skåning.

Hjemmearbejde på grund af corona kan føre gode ting med sig. I hvert fald var det den første corona-nedlukning i marts 2020, som satte Rikke Randrup Skånings tanker i gang om at springe ud som selvstændig fysioterapeut i Hadsten med fokus på børn og unge.

»Jeg synes, at det var dejligt at være hjemsendt. Det er ikke fordi, at jeg ikke er en holdspiller, eller at jeg ikke kunne lide mine kollegaer - for det kunne jeg virkelig. Men jeg kunne bare se, at jeg sagtens kunne varetage alt arbejdet selv. Samtidig har jeg altid haft en drøm om at have mit eget sted. Jeg har nok bare ikke turdet springe ud i det,« siger Rikke Randrup Skåning, som hen over den sommer lavede en forretningsplan, og så sagde til sig selv:

»Enten forfølger du tanken, eller også lukker du den.«

»Og jeg skal ikke være 70 år gammel og vildt bitter over, at jeg ikke fik prøvet det af,« siger Rikke Randrup Skåning.

Hun rakte ud i sit netværk, og alle ville og kunne hjælpe hende.

»Jeg besluttede mig for, at hvis nogen i mit netværk sagde, at det her var helt sort, så ville jeg stoppe. Men det gjorde ingen. Tværtimod byggede de bare ovenpå. Jeg var lidt overrasket over, hvor megen hjælp, der faktisk er at hente i den private erhvervsverden,« siger Rikke Randrup Skåning, som altså nu kan kalde sig ejer af ’Fysioterapi for børn og unge’ i Sundhedshuset i Hadsten.

»Faktisk tænkte jeg allerede, da sundhedshuset åbnede, at jeg måske selv skulle have et lokale her engang,« siger fysioterapeuten med et smil.

Politiker ved siden af

Så vidt Rikke Randrup Skåning er orienteret, er hun den eneste i Favrskov, som så hardcore har fokus på børn og unge.

Der er tale om en klinik uden ydernummer, hvilket vil sige, at man selv betaler hele beløbet for behandlingen - med mindre selvfølgelig at man har en privat sundhedsforsikring, som dækker.

’Fysioterapi for børn og unge’ kan tilbyde: Dels hold med babytummel, dels afklaring af problematikker for de helt små babyer, dels de lidt større børn med usikker sansemotorik, dels børn med diagnoser, dels stressede børn og endelig manuel behandling af bindevæv.

»Desuden vil jeg rigtig gerne lave oplæg/undervisning for lærere, pædagoger og forældre om børns motorisk udvikling, sansebearbejdning og stress-overbelastning. Ja, idéer er der nok af,« siger Rikke Randrup Skåning, som deler sin uge op med to en halv til tre dage i klinikken og to dage til at være politiker.

Ved efterårets kommunalvalg blev socialdemokraten Rikke Randrup Skåning nemlig valgt ind i Favrskov Byråd for anden periode i træk. Her har hun i denne omgang fået titlen som formand for Social- og Sundhedsudvalget.

»Livet begynder at tage den form, som jeg har drømt om,« siger hun med et stort smil.

Hvordan har det været at springe ud som selvstændig?

»Jeg har da været mega bange, men jeg har verdens bedste mand, som virkelig har støttet mig, og vi kan godt tåle, at jeg ikke tjener så meget i en periode.«

Hvordan er det at arbejde alene?

»Under nedlukningen havde jeg jo faktisk nærmest vænnet mig til ikke at have kollegaer. Og i dag må jeg eksempelvis gerne spise frokost sammen med Fysio-shop, hvis jeg vil det. Vi begynder også at have lidt faglige sparringer på tværs her i Sundhedshuset.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.