Efter voldsomt hærværk i Hammel: Politiker vil have videoovervågning nu

Der skal handles nu, mener Eva Damsgaard fra Dansk Folkeparti.

Artiklens øverste billede
Sådan så toilettet på busterminalen i Hammel ud efter hærværk. Foto: Østjyllands Politi.

Imellem jul og nytår blev det offentlige toilet på busterminalen i Hammel ødelagt af hærværk. Toilettet og håndvasken blev sprængt i luften af fyrværkeri, og politiet har efterlyst vidner til episoden.

Dansk Folkepartis byrådsmedlem Eva Damsgaard mener, at episoden understreger behovet for videoovervågning i Hammel, der i sommer var noget plaget af unge-uro og hærværk.

»Det kan være med til at opspore, hvem der har begået det, og bare det at man ved, der er videoovervågning, virker også forebyggende« siger Eva Damsgaard.

Hun vil gerne have flere kameraer op i Hammel, for eksempel for enden af gågaden, fordi det vil hjælpe med at afsløre dem, der trods videoovervågning alligevel vil begå hærværk, men være tildækket for ikke at blive genkendt.

»Nogle vil sige, det er overvågning, men hvis man har rent mel i posen, kan jeg ikke se noget forkert i at opsætte kameraer, der gemmer billeder i en periode. Nogle vil føle sig mere trygge ved at gå i byen – der kan jo ske overfald. Man har jo også overvågning i Aarhus, og jeg tror ikke, nogen undlader at tage til Aarhus på grund af det,« siger Eva Damsgaard.

I Aarhus er der overvågningskameraer på Åboulevarden, hvor mange folk går i byen, ligesom Østjyllands Politi har sat overvågningskameraer op på centrale steder i Randers og Grenaa. I Norddjurs er kommunen gået et skridt videre og har indført videoovervågning af en række offentlige toiletter og ventesale.

Video hjælper ikke

På baggrund af den omtalte uro i Hammel i sommer har byrådet afsat penge på budgettet til blandt andet videoovervågning for at komme uro og hærværk til livs. Det er dog ikke alle, der er begejstrede for udsigten til overvågning af offentlige steder i Favrskov.

Det Radikale Venstres byrådskandidat Pet Petersen skrev i efteråret et debatindlæg, at partiet (der på daværende tidspunkt ikke var repræsenteret i byrådet) vil sløjfe overvågning fra budgettet og hellere bruge de afsatte penge til forebyggende arbejde blandt børn og unge.

Han mener, det er meget få unge, der laver bevidst hærværk, og dem når man ikke med videoovervågning, men gennem forebyggende arbejde i samarbejde med forældrene og for eksempel SSP, PPR og Natteravnene.

Der skal handles nu

»Det er bestemt godt med forebyggelse, og jeg har stor respekt for Natteravnene, men de skal være mere end heldige, hvis de griber folk på fersk gerning. Vi kan jo heller ikke bare sende medarbejdere ud om natten for at tale med de unge. Det koster også penge, og jeg har ikke hørt om nogen forebyggelsesplan, så lige nu vil det være smart at sætte videoovervågning op. Forebyggelse kan ikke stå alene. Der skal handles nu,« siger Eva Damsgaard.

Ifølge byrådspolitikeren fra Dansk Folkeparti bliver der mere og mere hærværk i Favrskov, heriblandt i Søften, hvor hun bor og har konstateret, at der er ødelagt belysning.

»Uroen kan flytte til en anden by, men jeg tænker, vi skal begynde med videoovervågning i Hammel, der hvor problemet, som jeg forstår det, er. Vi skal ikke sætte op alle mulige steder. Det koster jo også.«


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.