Grublerier eller troens ubekymrethed?

Artiklens øverste billede
Eva Graabek, sognepræst ved Ørum Kirke. Pressefoto

Den 1. november fik jeg en messenger besked af et sognebarn: ”Hej Eva! Ved du, om der er, eller har været samtale/fordybelsesgrupper i Favrskov området? Jeg så i går en episode af Indefra med Anders Agger, hvori sognepræsten i Hjorthøj var en del af en samtalegruppe for mænd. Jeg opfangede ikke, om det var et privat initiativ, men man fik vendt mange ting, og så slog det mig bare, at der måske er grundlag/behov for, at voksne kan mødes om helt basale samtaleemner om forskelligt, for eksempel stress, depression eller eksistentielle emner.”

Jeg måtte svare, at det findes mig bekendt ikke i Favrskov. Men det kommer… Vi har mødtes nogle gange omkring tanken om en samtalegruppe, sognebarnet, min organist og jeg, og vi er i gang med noget. Det skulle have været i december, men på grund af corona og anden sygdom er det udskudt til torsdag den 10. februar kl. 17-19. Vi holder en generalprøve på konceptet den dag i Laurbjerg. Kunne du tænke dig at være prøveklud på noget nyt, så kontakt sognepræsten på stedet.

Baggrunden for det hele er egentlig, at vi mennesker grubler meget eller måske ligefrem overtænker, og det kan være en fordel at dele tankerne med andre i stedet for at slide sig selv op ved at gruble. 

Eva Graabek, sognepræst ved Ørum Kirke

Baggrunden for det hele er egentlig, at vi mennesker grubler meget eller måske ligefrem overtænker, og det kan være en fordel at dele tankerne med andre i stedet for at slide sig selv op ved at gruble.

Selv er jeg i stor stil en grubler eller overtænker. Jeg bekymrer mig om alt muligt, men når jeg snakker med andre, forsvinder grubleriet, og jeg får nye syn og tanker på tingene, eller hvis jeg går en lang turen i skoven, så opløses tankerne også. I søndags prædikede jeg om ’troens ubekymrethed. Det er selvfølgelig ikke et ord, jeg selv er kommet på, og hvor har jeg så det fra? Troens ubekymrethed.

Paradoksalt nok har jeg det, på en måde, fra den norske forfatter, Karl Ove Knausgård, som ikke er troende, men som alligevel arbejder og leger med teologiske og bibelske ideer og begreber igen og igen. For nylig læste jeg hans bog ’Fuglene under himlen’ fra 2019, som er et forlæg til den musikalske forestilling ’Venter’.

Bogen handler om en kvinde på min alder cirka. Kvinden er flyttet ind hos sin mor, som er for syg og svag til at klare sig selv. Derudover kommer kvindens datter pludseligt hjem, fordi hun er blevet gravid, viser det sig. Bogen bevæger sig i det felt i menneskelivet, som vi alle kender og møder fra tid til anden, mørke og bekymring. Og kvinden har da rigeligt at bekymre sig om; en aldrende og syg mor, et job som sygeplejerske, dagligdags ting og en gravid datter. Men ind i mørket og bekymringerne flettes naturoplevelser i det smukke Norge, hvor begivenhederne udspiller sig. Og det er netop i disse naturoplevelser, at forandringerne sker, og hvor Knausgård bliver på det nærmeste bibelsk i sin måde at forstå verden på.

Det er her troens ubekymrethed kommer ind i billedet, gennem Kirkegaard. Liljen på marken og fuglen under himlen, de var i Guds rige. Og for os går vejen derind i Guds rige igennem liljen og fuglene, igennem naturen og skaberværket.

Eva Graabek, sognepræst ved Ørum Kirke

Knausgård bruger her et citat: Liljen på marken og fuglen under himlen. Han synes, det sted kommer fra biblen, men det gør det ikke som et samlet begreb. Markens liljer og himlens fugle bruges særskilt i Matthæusevangeliet, men som et samlet begreb, markens liljer og himlens fugle, har Knausgård mødt det et helt andet sted, hos Søren Kirkegaard, og Knausgård lader sin hovedperson, kvinden, møde citatet under sin uddannelse, og det får afgørende betydning for hendes liv fremadrettet. Det er her troens ubekymrethed kommer ind i billedet, gennem Kirkegaard. Liljen på marken og fuglen under himlen, de var i Guds rige. Og for os går vejen derind i Guds rige igennem liljen og fuglene, igennem naturen og skaberværket. Der er ingen modstand mellem verden og liljen og himlens fugle, og fremtiden fandtes ikke. Kirkegaard beskriver liljens og himlens fugles lydighed, tavshed og glæde, og Guds Rige er øjeblikket med liljen, himlens fugle, naturoplevelsen.

Altså kan der måske for os overtænkere være en vej ud af grublerierne gennem fællesskab med andre og med fællesskabet med naturen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.