Årlig varmeregning på 2500 kroner: Vinduerne leverer varmen i huset

»Vi har i Danmark nogle ideer om byggeri, som simpelthen er forkerte.«

Karen og Johannes kiggede efter alternativer til gængs nybyggeri, da de byggede hus i Vitten for tre år siden. De allierede sig med Jacobsen Huse i Hadsten og bor nu i et hus af træ med isolering af træfiber og opvarmning med ventilationsvinduer. Som navnet siger, sikrer vinduerne også et naturligt luftskifte i huset.

»I Norge har man bygget på denne måde i mange år. Man behøver ikke at bruge mursten, stenuld og dampspærre. Vi har et diffusionsåbent hus, der kan ånde. Fugten bliver aldrig til vand,« understreger Johannes og tilføjer med et smil:

»I vores nordvestvendte hjørne kan vi sagtens stille et skab, uden at vi får skimmelsvamp.«

I forbindelse med Favrskov Kommunes Klimauge åbner de for gæster og vil fortælle om deres hus. Det er søndag 3. april klokken 10 - 12. Der er 20 pladser.

11,4 kWh pr år

Et nyere typehus har svært ved at holde sig under de 27 kWh til forbrug, som loven foreskriver, og derfor bliver solceller tit en del af løsningen.

»Men solceller er dyre og råstofkrævende at producere,« påpeger Johannes.

Med deres ventilationsvinduer får de både varme og isolation i huset, og så endda til den beskedne pris af cirka 2.500 kroner årligt. Udgiften betaler for driften af den pumpe, der transporterer den varme luft til luft-til-vand-pumpen, der giver gulvvarme og varmt brugsvand. En sjælden gang skal en el-patron også i gang, hvis ventilationsvinduerne ikke kan følge med.

Med i varmekredsløbet indregnes også indeluften, der kommer fra husholdningsmaskinerne.

»Vi kan sagtens holde varmen i de 22 grader, som vi har sat termostaten på. Og det er både nemmere og mere driftssikkert end mange andre varme- og ventilationsanlæg.«

Træ uden tungmetaller

Huset er beklædt med superwood, der er behandlet med en imprægneringsvæske uden tungmetaller. Træet kan sagtens klare sig uden jævnlig behandling, men for udseendets skyld regner Karen og Johannes med at skulle male huset hvert 5. - 7. år.

Selve konstruktionen er også af træ, og isoleringen består af træfiber.

Træ er et materiale, som både Karen og Johannes er stærkt fortaler for at anvende i større stil. Det er både miljømæssigt forsvarligt, og kilden er endeløs.

»Bare man sørger for at plante, så der hele tiden er noget, der gror. Så er det fløjtende ligegyldigt, hvor meget, man bruger, « siger Johannes og fortæller, at der eksempelvis udledes 70,4 CO2-e pr. kvadratmeter til at producere stenuld, mens tallet for samme mængde træfiber er minus 173 CO2-e. Det vil sige, at det faktisk reducerer CO2-mængden i atmosfæren.

Taget er af stål.

»Det har vi valgt, fordi det både har lang holdbarhed og kan genbruges, når det skal skiftes.«

Et stramt arkitektonisk hus

Huset er på 160 kvadratmeter. Det er malet sort og er opført i en stil, der vækker associationer til gamle lader. Det klæder landskabet, og har også fået fredningsmyndighedernes grønne stempel, idet det ligger som nabo til Vitten Kirke.

»Vi vil gerne vise, at et bæredygtigt hus også kan være et stramt arkitektonisk hus, som samtidig har de samme egenskaber og fordele, som et hus af tang eller halm,« siger Karen, der suppleres af Johannes:

»Vi har samme komfort som alle andre moderne huse, Ja, faktisk bedre, idet vores indeklima er betydelig bedre end i mange andre huse - vi trækker frisk luft ind i huset hele tiden.«

Prisen for huset alene er 2,5 millioner kroner. Så var det også indflytningsklart, og der er ikke blevet sparet på kvaliteten. De valgte plankegulve er for eksempel med ekstra slidlag, husholdningsmaskinerne hører til de lidt dyre mærker, og dørene er kompaktdøre.

»De lydisolerer godt, modsat billige papdøre, som ofte er standard i billigere typehuse.«

Huset indeholder alrum og køkken i ét, soveværelse, hems, stue, toilet, viktualierum, arbejdshems og tv-hems.

»På tide med ændring«

Johannes peger på, at det er på høje tide med en ændring i den almene byggeskik. 40 procent af Danmarks CO2-udledning kommer fra byggeri - det vil sige boliger, virksomheder og forbrug. 80 procent af dette kommer fra nybyggeri, hvor beton og mursten er nogle af de største kilder, fortæller han.

»Hvis man udelukkende byggede sådan her, kunne der trækkes kolossale mængde CO2 ud af Danmarks CO2-regnskab.«

Han peger på, at bygherrer forventeligt om et par år skal opfylde skrappere krav om bæredygtigt byggeri, jævnfør en aftale der i marts 2021 blev indgået mellem regeringen og et flertal af Folketingets partier, en ’National strategi for bæredygtigt byggeri’. Som en del af strategien indfases krav til bygningers klimaaftryk i Bygningsreglementet, blandt andet en livscyklusvurdering, der beregner byggeriets CO2-udledninger.