Favrskov forbereder sig på at give ukrainske flygtninge en tryg ankomst

Kommunen og lokale aktører som Røde Kors gør klar til at modtage og hjælpe flygtninge fra Ukraine.

Artiklens øverste billede
Flygtninge ved Medyka i det østlige Polen ved grænsen til Ukraine. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Favrskov Kommune har endnu ikke oplevet flygtninge fra Ukraine, der har stået og banket på kommunens dør med behov om akut hjælp til at finde et sted at bo eller om decideret økonomisk bistand. Hvis eller når det sker, er Favrskov dog klar til at hjælpe, selvom de danske kommuner i skrivende stund stadigvæk venter på lovhjemmel til at hjælpe de mange flygtninge fra det krigshærgede land.

»Vi handler, hvis der opstår noget. Vi har to års solid coronaerfaring med at handle og derefter rette til, og sådan tænker vi også, det her bliver « siger kommunaldirektør Jan Kallestrup.

Ukendt antal

Der er ikke sat tal på, hvor mange flygtninge Favrskov Kommune skal tage imod. Regeringen har vurderet, at 20.000 ukrainere vil søge til Danmark som flygtninge, og hvis de bliver fordelt efter antal indbyggere, vil der komme 160 til Favrskov.

Kommunen er ved at gøre klar til indkvartering på det gamle Plejecenter Skaghøj i Hammel, hvor der er plads til mindst 50 personer. Skaghøj har indtil 10. marts været brugt som vaccinationscenter, men skal nu møbleres for at kunne huse ukrainske flygtninge.

Kommunen har også kig på andre indkvarteringssteder, men har ikke nogen strategi om nødvendigvis at sprede flygtningene geografisk rundt i kommunen.

Handler om tryghed

Kommunen var i sidste uge vært for et møde med blandt andre Røde Kors, Frivilligcenter Favrskov, Red Barnet, Al2Bolig og Velas for at drøfte, hvordan man i fællesskab bedst muligt koordinerer og løser de opgaver, som situationen i Ukraine fører med sig i Favrskov Kommune.

»Vi havde et rigtigt godt og konstruktivt møde, så vi bliver gode til at løfte opgaven. Vi arbejder på højtryk bag kulisserne for at løse udfordringerne med logistik og indkvartering, og vi skal mødes igen,« fortæller borgmester Lars Storgaard.

Foruden borgmesteren og kommunaldirektøren deltog direktørerne for de forskellige forvaltninger og andre kommunale nøglemedarbejdere i mødet, idet den kommunale indsats ikke kun drejer sig om indkvartering, men også om dagtilbud, skole og job med videre.

»Vi forventer, der primært kommer børn og mødre, og vi gør os overvejelser om, hvordan vi får dem bedst i gang og skaber den tryghed, de har brug for. Det er det, vi taler om. Det handler om tryghed,« siger kommunaldirektør Jan Kallestrup.

Kommunen er bekendt med, at der er ankommet flere ukrainske familier til Favrskov, der har fået husly hos danskere eller herboende ukrainere, men man har ikke nogen idé om, hvor mange det drejer sig om.

Røde Kors

I de lokale Facebook-grupper fremgår det, at der i hvert fald er indkvarteret ukrainske flygtninge i Hammel, Hadsten og Hinnerup, og Røde Kors i Favrskov er begyndt at få henvendelser fra ukrainere, der er kommet til lokalområdet.

»I dag bliver der udleveret en klapvogn til en familie, der er kommet hertil og bor hos familiemedlemmer. Og vi har haft besøg af nogle ukrainske flygtninge i vores butik i Hinnerup, hvor de kom for at købe noget tøj. De fik børnetøj som donation,« fortæller Margit S. Larsen, formand for Røde Kors i Favrskov.

Margit S. Larsen, formand for Røde Kors i Favrskov. Pressefoto

Ligesom kommunen og de andre lokale aktører, der er involveret i det lokale hjælpearbejde, forbereder Røde Kors sig på at kunne hjælpe de ukrainske flygtninge, der er kommet og kommer til Favrskov.

»Vi aner ikke, hvor stor opgaven bliver. Lige nu er der mere forberedelse end udførelse, men det er måske stilhed før stormen,« siger den lokale Røde Kors formand.

Organisationen har i forbindelse med krigen og flygtninge-situationen oprettet en café, hvor man kan komme og tale om situationen. Den holder åbent i Café Snakbars lokaler i Østergade 3 i Hadsten, hvor alle er velkommen hver tirsdag klokken 16.30 - 18.00.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.