Spiritus – med eller uden alkohol

Artiklens øverste billede

Påsken 2022 er netop overstået. Påskeæg, påskekyllinger og sommerhuse er blevet pakket sammen. Vi har igen haft en påske, som vi plejer, hvor vi har kunnet samle os i kirken og til påskefrokoster og spise lam eller æggesalat – alt afhængig af den lokale tradition - akkompagneret med snaps og øl.

For snaps og øl er en del af vores højtider i Danmark. Vi har en øl til enhver højtid. Juleøl og påskeøl. Julesnaps og påskesnaps. ”Og skal du ikke drikke?”- som et helt almindeligt spørgsmål. Men spørger vi regeringen og sundhedsfaglige, så har vi en problematisk alkoholkultur i Danmark. De danske unge er – igen – dem, der drikker mest i Europa. Det skal der laves om på, for nu er regeringen klar med et nyt sundhedsudspil, som bl.a. skal forbyde salg af alkohol til unge under 18 år.

I samme ombæring må vi spørge os selv, om det kun er de unge, der har et problem, når vi ved, at over en halv million danskere har et skadeligt alkoholforbrug og 140.000 er decideret afhængige. Det er en kultur, der findes tværs over alder, og i den sammenhæng er det vigtigt at huske på det gode gamle mantra; at børn gør som vi gør, ikke som vi siger, de skal gøre.

Så mens alle de voksne siger: ”De unge skal drikke mindre”, så skyller de det ned med god flaske Valpolicella. Det er sat på spidsen, men det kan opleves sådan fra et ungdomsperspektiv. Vil det så ændre noget at sætte alderen op? Vil det have den ønskede effekt, som i sidste ende er at ændre vores alkoholkultur?

Inden jeg fremstår puritansk, så vil jeg gerne understrege, at jeg bestemt ikke pudser glorien. Jeg har slet ingen glorie, hvad det angår. Jeg er selv en del af den eksisterende kultur. Jeg er vokset op i Aalborg med Jomfru Ane Gade, som en del af min ungdom, hvor der serveredes fadøl i kander.

Iben Albeck, sognepræst i Kirken i Hinnerup

Inden jeg fremstår puritansk, så vil jeg gerne understrege, at jeg bestemt ikke pudser glorien. Jeg har slet ingen glorie, hvad det angår. Jeg er selv en del af den eksisterende kultur. Jeg er vokset op i Aalborg med Jomfru Ane Gade, som en del af min ungdom, hvor der serveredes fadøl i kander. Sådan var det i 00’erne i Jomfru Ane Gade – og sådan er det sikkert stadig.

De unges alkoholforbrug og den generelle alkoholkultur i Danmark har været diskuteret i årevis. Det afspejler sig i kirken, hvor diskussionen om vin eller druesaft ligeledes har været diskuteret siden, at det i 1976 blev muligt at bruge andet end ’uforfalsket ren druevin’. Det er et udtryk for den kultur vi lever i, at flere henvender sig til kirken og gør opmærksom på, at de ikke har mulighed for at deltage i nadveren. For med 140.000 alkoholikere og over en halv million med et problematisk forbrug, så er altervinen i den traditionelle form måske et overstået kapitel?

Det er der bestemt ikke enighed om blandt præster og teologer. Der er dem, der mener, at der er bibelsk grundlag for, at vinen skal indeholde alkohol og dem, der mener det modsatte. Nogle mener, at der er en pointe i, at vinen er gæret, da Kristus er et billede på gæret. De mener, at spiritus, der betyder ånd på latin, sår en forbindelse mellem ånd og det vinøse, det spirituelle. Derfor findes der flere forskellige konstellationer rundt omkring i de danske kirker. Nogle kirker tilbyder både vin og saft. Nogle tilbyder saft en gang om måneden. Andre tilbyder udelukkende saft.

Hvis vi som kirke bliver gjort opmærksom på, at nogle ikke kan deltage i nadveren, så mener jeg, at vi skal reagere. Vi får et problem, hvis vi, der kan spise og drikke, holder andre fra at få del i nadveren, ved at holde fast i vinen. Inden argumenterne om, om vi så også skal lave oblaterne glutenfri og bøje os for alle minoritetskrav vælter ind over mig, så vil jeg blot understrege, at selvfølgelig skal kirken ikke tage hensyn til alt, men lige præcis tidligere alkoholikere er ofte blevet stemplet som tabere, og det vil de blive igen ved nadverbordet.

I kirken i Hinnerup indfører vi nu en forsøgsperiode på et halvt år, hvor vi udskifter vinen med et alkoholfrit alternativ. Mit håb er, at menigheden vil tage godt imod det, og stadig erfare nadveren som et kærlighedsmåltid og mærke Guds nærvær og fællesskabet med andre kristne – med alkohol eller ej.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.