Hospitalsklovne hjalp Flora gennem kemo og strålebehandlinger

Når 5-årige Flora havde været til behandling på Aarhus Universitetshospital, havde det bare været en god dag, hvis hospitalsklovnene havde været der.

Artiklens øverste billede
Ved deres seneste besøg på hospitalet stødte Nellie og Flora på hospitalsklovnen Ruth, der gav sig tid til at snakke med tvillingerne fra Ulstrup. Privatfoto

I begyndelsen af december fik 5-årige Flora fra Ulstrup konstateret en tumor i lillehjernen. Den blev fjernet ved en operation på Aarhus Universitetshospital 13. december, og 1. januar 2022 begyndte hun på to kemokure a fem dage. Derefter har Flora fået 30 strålebehandlinger, som hun for nylig blev færdig med. Lige nu holder hun pause fra behandlingerne, men om en måneds tid venter der ni måneder med jævnlige kemobehandlinger.

Flora reagerede ifølge sin mor ikke slå slemt på de første kemokure, men det har selvsagt ikke været rart for den femårige pige at få kræft, blive opereret i hjernen og være i langvarig behandling.

Der er dog særligt én ting, som har været med til gøre de langvarige ophold og behandlinger på hospitalet i Skejby til en mindre negativ oplevelse og ligefrem skabt glæde for Flora: Hospitalsklovnene.

»De skaber en god stemning, når de dukker op. Det er ren leg, og når de havde været der, havde det været en god dag, selvom hun havde været til behandling. Så var det klovnene, der fyldte, og ikke behandlingen,« fortæller Floras mor Line Leth Lundbak.

Hunden Uffe og tvillingerne Nellie og Flora glæder sig til klovneløb i Ulstrup med Floras klovnevenner Thermo Meter og Makaroni og mange andre. Klovneløbet er arrangeret af tvillingernes mor Line Leth Lundbak til fordel hospitalsklovnene. Foto: Jeppe Rafn

Makaroni og Thermo

Flora fik et særligt forhold til hospitalsklovnene Makaroni og Thermo Meter, som kom fast to gange om ugen på strålecentret, hvor Flora fik behandling i seks uger, mens hun boede med sin mor i familiehuset på universitetshospitalet.

Klovnene tog Flora med på opdagelse i ’skoven’, der er fyldt med planter og eksotiske dyr, og de kørte med hende i ladet på en særlig klovnecykel.

»Det var en skør cykel. Den kunne blæse sæbebobler,« fortæller Flora, mens hun er ved at flække af grin.

Klovnene var gode til at udfordre Flora og de andre børn og finde ud af, om de var med på noget fis, eller om det skulle foregå stille og roligt, fortæller Floras mor.

»Flora tøede hurtigt op og kom hurtigt på fornavn med dem. Nogen gange kom de ind på opvågningen, og så bad Flora mig om at hjælpe hende i tøjet, fordi hun skulle ud og have styr på klovnene,« fortæller Line Leth Lundbak med et smil.

Flora på tur med hospitalsklovnene Makaroni og Thermo Meter på cyklen, der har en sæbeboblemaskine på bagagebægeret. Privatfoto

Også gode for Nellie

Flora har en tvillingesøster, Nellie, som i en lang periode boede hjemme i Ulstrup alene med sin far, mens Flora og mor boede i familiehuset og kun var hjemme i weekenderne. Nellie var dog tit inde på hospitalet og mødte hospitalsklovnene både sammen med sin søster og alene.

»Det gjorde rigtig meget for Flora, at klovnene var der, men Nellie havde også stor glæde af dem, når hun kom, og Flora ikke var på toppen. En dag op til jul, hvor Flora ikke var så frisk, var Nellie med på en udflugt op på helikopterpladsen med klovnene Elmer og Baroli, der spillede på guitar hele vejen, og de vinkede til julemanden,« fortæller tvillingernes mor.

Vil give tilbage

De gode oplevelser med hospitalsklovnene har fået familien til at arrangere et klovneløb i Ulstrup, hvor overskuddet går til at støtte hospitalsklovnenes arbejde.

»Vi vil gerne give noget tilbage og fortælle, hvor gode klovnene er. Det er også en god måde at vise Floras venner i skolen nogle af hendes nye venner fra hospitalet,« siger Line Leth Lundbak, der arrangerer løbet og står for det praktiske sammen med Ulstruphallerne.

De har fundet lokale sponsorer, der bidrager med mad og drikkevarer og diplomer med mere, og der bliver opsat en hoppeborg ved Ulstrup Stadion, hvor starten går lørdag 30. april klokken 11. Herfra er der lavet en rute på to kilometer rundt i byen, hvor man kan gå og løbe, synge og holde en fest med Thermo og Makaroni, der deltager i løjerne.

Mange af tvillingernes venner fra børnehaven og skolen har allerede tilmeldt sig på klovneløb.dk, og man kan også tilmelde sig på stedet, hvis man ikke får gjort det i forvejen. Det koster 70 kroner at deltage, og heraf går de 63 kroner til klovnene, fortæller Line Leth Lundbak.

»Vi vil gerne støtte dem, så de kan blive ved med at være klovne.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.