Café Måms genopstår med 18-årige Tareq ved roret

I begyndelsen af juni vil Hammel-borgerne igen kunne købe mad fra Østergade 37.

Artiklens øverste billede
18-årige Tareq Salim El-Daoub glæder sig til at komme i gang, og han håber meget på, at byens borgere vil bakke Café Måms op. Far Salim El-Daoub (i baggrunden) bakker i hvert flad sin søn op. Foto: CSJ

Det er knap to måneder siden, at Line Schaloske lukkede sit madsted Måms i Hammel, men nu er der igen rumsteren i lokalerne i Østergade 37.

Det er 18-årige Tareq Salim El-Daoub, som gør klar til at kunne genåbne stedet, nu under navnet Café Måms.

»Jeg er blevet lidt skoletræt, og samtidig har jeg altid drømt om at blive selvstændig og være min egen chef,« siger den 18-årige unge mand, som godt er klar over, at der venter benhårdt arbejde forude som selvstændig:

»Jamen jeg kan godt lide hårdt arbejde. Jeg er slet ikke god til bare at sidde stille derhjemme,« fortæller han og tilføjer, at han faktisk har arbejdet fuldtid som frivillig den seneste tid bare for at have noget at lave.

At det lige er en café, som den arbejdsomme fyr nu kaster sig over, skyldes en interesse i mad.

»Siden jeg var lille, har jeg hjulpet min mor meget med at lave mad,« forklarer han.

Åbningen af Café Måms bliver i begyndelsen af juni.

Erfaring at trække på

Den sunde stil fra Line Schaloskes Måms bliver til en vis grad ført videre i Café Måms.

Man vil således stadig kunne købe salater – blandt andet kan man helt selv blande.

Dertil kommer en række forskellige sandwich, panini, toast, pastaretter, friskpresset juice, smoothies og milkshakes foruden forskellige desserter.

Tareq vil desuden skifte lidt ud og eksperimentere med nye, spændende ting i form af en ’ugens sandwich’.

Tareq har god opbakning i sin familie, som flyttede til Hammel i sommer. Far Salim El-Daoub forklarer, at det helt bestemt er Tareq, som skal drive caféen, men at han ikke står mutters alene.

»Jeg har også et netværk at trække på. Min kammerat ejer Sandwich Kompagniet i Aarhus, Café Skytten i Hasle og og Fars Køkken i Skanderborg. Han hjælper os godt på vej med at udvikle forretningen. Vi tror på, at det vil gøre en stor forskel at have sådan en erfaren herre med i netværket,« siger Salim El-Daoub.

Tareq skynder sig at tilføje, at han er meget glad for den støtte, som familien og netværket giver ham, så han kan udleve sin drøm.

Far Salim svarer:

»Altså, jeg ser da helst, at han kom i gang med en uddannelse, men omvendt kender jeg også mange, som har klaret sig godt uden. Jeg har gjort klar for ham, at det bliver hårdt med mange lange dage, men det er han helt klar på. Så selvfølgelig støtter vi vores søn i det, han gerne vil.«

Nu glæder Tareq sig bare til at komme i gang, og han håber meget på, at byens borgere vil bakke Café Måms op.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.