Far og datter er organist og mezzosopran

Det smukke slotskapel på Clausholm danner ramme om en koncert med musik fra 1700-tallet

Artiklens øverste billede
Det smukke slotskapel på Clausholm er rammen om koncerten. Foto: Clausholm Slot.

Kulturfesten i Voldum har denne gang en ganske særlig oplevelse på programmet: en orgelkoncert i det smukke Clausholm Slotskapel. Det er torsdag 19. maj klokken 19.30.

Kapellet står i dag præcist som enkedronning Anna Sophie indrettede det i 1731, efter at hun var blevet forvist til barndomshjemmet Clausholm. Det gamle kirkerum er smukt dekoreret, blandt andet er al træværk marmoreret. Lågerne, der leder ind til de respektive stolerækker, er yderligere udsmykket med skrift, der anviser hvilke personer fra Dronningens hof, der skulle sidde på den pågældende række.

Kapellets orgel er et af de ældste i Danmark. Det blev bygget specielt til slottet i 1690’erne og det har, netop på grund af sin udformning, en utrolig smuk klang.

Organist Kristian Olesen. Pressefoto.

Internationalt kendte musikere

Ved orgelet sidder en af landets fineste organister, den internationalt anerkendte Kristian Olesen. Med sig har han sin datter, mezzosopranen Anna Caroline Olesen, der også er kendt i ind- og udland, og sammen udfører de musik fra 1700-tallet.

Kristian Olesen er tidligere organist i Roskilde Domkirke gennem 35 år, lærer ved DKDM, dommer ved internationale orgelkonkurrencer, koncertorganist i hele Europa med mere. Nu arbejder han som organist på deltid i Vartov Kirke i København, og han er stadig orgelsagkyndig i Kirkeministeriet. Kristian Olesen er i øvrigt onkel til Christian Berner, ejer af Clausholm slot, og hans søskende.

Mezzosopran Anna Caroline Olesen. pressefoto.

Anna Caroline Olesen er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium af Henriette Bonde-Hansen. Hun har sunget flere solistpartier i oratorier og messer ved koncerter i ind- og udland. Hun er fast medlem af DR KoncertKoret og Musica Ficta og er derudover tilknyttet det tyske solistensemble Phønix16. Hun har i øvrigt netop sunget hovedrollen i forestillingen ”GULD”, en nyskrevet opera for børn af den hollandske komponist Leonard Evers.

Inden koncerten giver Christian Berner en introduktion til Clausholm Slot, og Kristian Olesen vil fortælle om slotskapellets særlige orgel.

Billetprisen er 150 kroner incl. en forfriskning. Billetter forudbestilles/købes hos Ruth Laugesen, tlf. 6160 3607. Der er 75 pladser.

Voldum Lokalråd er arrangør.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.