Landsby har spist sammen i 30 år

Hver anden onsdag samles en en stor del af beboerne i Granslev til fællesspisning i forsamlingshuset.

Artiklens øverste billede
Kæresteparret Anna Myhre og Milan Zatyko var med til deres første fællesspisning i Granslev Forsamlingshus. Foto: Jeppe Rafn

Lokalavisen bragte for 30 år siden en note, hvor der stod, at der fra onsdag 13. maj 1992 ville være fællesspisning hver anden onsdag i forsamlingshuset i Granslev for landsbyens beboere.

Arrangementet må siges at være blevet en succes, for her 30 år senere består det endnu, og der dukker typisk 50-70 borgere op for at spise med i landsbyen, der består af under 100 husstande.

»Jeg tror kun, jeg har misset fire gange på 30 år,« fortæller 71-årige Bjarne Nielsen, som har boet i Granslev i hele sit liv.

Han var med til at starte fællesspisning op i sin tid og har været med til at stå for arrangementet igennem årene.

Laver maden på skift

Dengang var Kim Schødt formand for forsamlingshuset, som altid har lagt lokaler til beboernes fællesspisning. I dag er Kim den primære tovholder på fællesspisnings-arrangementet, der bliver drevet helt på frivillig basis uden om forsamlingshusets bestyrelse.

Maden bliver på skift lavet af frivillige, der bestemmer menuen og arrangerer måltidet, som det koster 40 kroner at tage del i.

Kim Schødt (i rødternet skjorte) er tovholder på landsbyens fællesspisning. Til højre for ham i orangeternet skjorte sidder Henning Wehner, der er formand for forsamlingshuset. Foto: Jeppe Rafn

»Det er ikke de samme to eller 10, der laver maden gang efter gang, og det, tror jeg, er forklaringen på, at det har eksisteret så længe. Det er også ok at komme og deltage i fællesspisningen uden at deltage i madlavningen,« fortæller Kim Schødt og tilføjer, at flere personer, der er flyttet fra Granslev, fortsat kommer til fællesspisningen.

30 års jubilæum

Onsdag 4. maj 2022 fejrede Granslev 30 års jubilæum for fællesspisning. I dagens anledning var der hyret folk til at lave helstegt pattegris, mens to kvinder i køkkenet lavede tilbehør – kartofler i ovnen og tre slags salater.

»Vi plejer at lave fisk. Så kommer der knap så mange,« griner kvinderne, som havde gang i otte bradepander fyldt med kartofler for at mætte de rekordmange, som havde tilmeldt sig jubilæumsmiddagen, der til gæsternes glæde blev efterfulgt af kaffe og lagkage.

88 personer havde meldt sig til, og forsamlingshuset var dækket flot op med tre lange borde fra ende til ende for at få plads til alle.

Første gang

Blandt gæsterne var flere tilflyttere, som for første gang deltog i fællesspisningen. Deriblandt det unge kærestepar Anna Myhre og Milan Zatyko, der flyttede til Granslev for et års tiden siden, men på grund af arbejde ikke tidligere har haft mulighed for at komme til fællesspisning om onsdagen.

»Allerede første gang vi var ude at kigge på huset, hørte vi om fællesspisning, og det er noget, folk snakker om, så vi har virkelig glædet os til at være med,« fortæller Anna Myhre.

Forsamlingshuset i Granslev var fyldt op til randen til 30 års jubilæum for fællesspisning. Foto: Jeppe Rafn

Velkomstgaver

Henning Wehner og Inge With er også tilflyttere, omend det er ved at være fem år siden, de flyttede til landsbyen, der ligger et par kilometer syd for Laurbjerg og hører under postnummer 8870 Langå. Henning husker, at der hang en seddel om fællesspisning på køleskabslågen, da ægteparret kiggede på hus i Granslev.

»Det har været en kæmpe fordel for os at komme her til fællesspisning, hilse på folk og lære dem at kende. Vi er blevet taget supergodt imod,« fortæller Henning, der selv er blevet aktiv i lokalsamfundet og tager del i at byde nye beboere i landsbyen velkommen.

Henning Wehner er formand for forsamlingshuset, der byder alle nye beboere i Granslev velkommen. Nytilflyttere får besøg af et par repræsentanter for forsamlingshusets bestyrelse, som tropper op med en gavekurv med lækkerier – og ikke mindst en fribillet til fællesspisnings-arrangementet, så de kan komme og møde en stor del af landsbyens befolkning.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.