Lilleåmarkedet disker op med Stig Rossen og fest for de unge

De to forudgående år er Lilleåmarkedet i Hadsten blevet aflyst grundet corona, men i år er der atter liv og glade dage.

Artiklens øverste billede
Et stemningsbillede fra Lilleåmarkedet i 2018. Arkivfoto

Øverst på plakaten til dette års Lilleåmarked 11. til 14. august står Stig Rossen og Vennerne, og billetsalget går strygende, fortæller Henning Bertelsen, som er formand for Lilleåmarkeds-udvalget i Lions Hadsten.

Planlægningen af markedet, som i år genopstår efter to års corona-pause, er fortsat i fuld gang.

Fredag aften går Stig Rossen og Vennerne på scenen. Foto: Linda Johansen/EB

»Alt er forsinket i år. På grund af de to års pause skal alle kontrakter genforhandles, og der er i mellemtiden kommet nye regler, som vi skal opfylde. Men det skal nok komme til at køre fint,« siger formanden, som glæder sig til igen at kunne mærke stemningen på pladsen.

Fest for de unge

Som noget nyt vil man i år forsøge at ramme de unge mere med lørdagens aften-program, forklarer Henning Bertelsen:

»Det er ikke helt på plads, hvem der spiller, men det bliver noget diskotek. I år har vi jo ikke sammenfald med Smukfest, så nu prøver vi at hive de unge her til byen,« siger han.

Desuden vil man kunne forvente sig dame- og herre-forkost lørdag eftermiddag. Det var en succes i 2019.

»Det er meget festligt – og der er i hvert fald ingen, som går tørstige derfra,« siger Henning Bertelsen med et glimt i øjet.

Traditionen tro

Torsdag er der banko på pladsen, hvor omkring 250 personer plejer at dukke op.

Fredag inviteres byens børnehaver og dagplejere ned til en hyggelig stund med klovn og en tur i toget Futte.

Søndag er der traditionen tro Hadsten Træf, hvor nuværende og tidligere Hadsten-borgere mødes og samler op på tiden, der er gået.

Ryd ud i garagen

Salget af stadepladser går lidt trægt, fortæller formanden.

»Mange er jo stoppet som kræmmer under den her corona-pause,« forklarer Henning Bertelsen.

Han vurderer dog, at niveauet ikke er langt fra, hvad det plejer på nuværende tidspunkt.

»Men der er ingen tvivl om, at vi skal arbejde lidt for det,« tilføjer han og opfordrer alle til at få ryddet ud i garagen og få købt en stand.

»Jo mere varieret udvalget på standene er, jo bedre er det. Og samtidig giver det en oplevelse for livet at være med.«

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.