»Folk har peget fingre ad mig i Rema – jeg har aldrig følt mig så ydmyget«

Forpagteren af Johns Bodega i Hammel har fået en narko-dom. Det har intet med bestyrer, Jacob Olsen, at gøre, men folk tror, at det er ham og sviner ham til.

Artiklens øverste billede
»Det er René, som har lavet lort i den – det er noget, som er foregået langt herfra, og det har intet at gøre med Johns, mig eller mit personale,« siger bestyrer Jacob Olsen. Foto: CSJ

Det er en synligt trist og træt bestyrer af Johns Bodega, der fredag formiddag åbner op om de seneste par måneders meget turbulente tid.

Jacob Olsen er endt i lidt af et stormvejr, fordi forpagteren af Johns Bodega i Hammel, René Birk Hansen, har fået en narko-dom på fem et halvt års fængsel.

Jacob Olsen understreger, at han intet har med sagen at gøre, men i den almene befolkning bliver hans ansigt kædet sammen med al balladen:

»Der går ekstremt mange rygter. Alle snakker om det her, og der er truffet mange usande konklusioner. Mit personale og jeg selv bliver svinet til – det har været frygteligt! Det har været særligt hårdt for mig, for mange tror jo, at jeg ejer stedet. Folk har peget fingre ad mig i Rema. Jeg har aldrig følt mig så ydmyget og skyldig, selvom jeg er uskyldig,« siger Jacob Olsen og fortsætter:

»Det er René, som har lavet lort i den – det er noget, som er foregået langt herfra, og det har intet at gøre med Johns, mig eller mit personale. René var her aldrig. Han var her måske højst en gang om ugen for at hente omsætningen. Han har aldrig haft noget med Johns at gøre.«

»Jeg har grædt, råbt og været fortvivlet. Jeg har givet det her sted alt de seneste fire år, og så bliver det taget fra mig på den her måde,« siger bestyrer Jacob Olsen. Foto: CSJ

»Jeg kan ikke mere«

Mens René Birk Hansen har siddet varetægtsfængslet, har Jacob Olsen stået med ansvaret både for Johns Bodega og for Centralkroen i Hadsten, som René Birk Hansen ejede. Det alene har tæret på kræfterne. Da dommen så faldt mandag 13. juni, og nyheden slap ud, lagde det bare et kolossalt ekstra pres på ham.

»Det har været rigtig hårdt og meget voldsomt,« siger Jacob Olsen.

Faktisk har det haft så store personlige konsekvenser for ham, at han nu vælger at forlade Johns Bodega.

»Jeg har arbejdet for det her sted 16-18 timer i døgnet, så det er super frustrerende, at det skal ende sådan her – det er slet ikke til at holde ud. Men jeg kan ikke mere. Jeg er udkørt og kan ikke overskue mere. Jeg har grædt, råbt og været fortvivlet. Jeg har givet det her sted alt de seneste fire år, og så bliver det taget fra mig på den her måde. Det er sådan jeg har det: At det er taget fra mig,« siger bestyreren.

»Det er ikke det værd at blive ved, men det smerter mig utroligt at se alt det, som jeg har knoklet for, forsvinde. At skulle sige til pigerne (de ansatte red.) at jeg stopper, og se dem græde, er noget af det værste, jeg har oplevet,« fortsætter han.

Stamkunderne er også kede af det, fortæller bestyreren:

»Flere har tilbudt at købe stedet, hvis bare jeg vil blive.«

Afskedsreception

Men beslutningen er truffet. Lørdag 25. juni holder Jacob afskedsreception.

Han er for udkørt til selv at overtage forpagtningen af stedet, så når den midlertidige bevillig, som han kører på lige nu, udløber 26. juni, så er det samtidig farvel til Jacob.

»Jeg skal bruge den første måned på at finde mig selv og finde ud af, hvad jeg skal bruge mit liv til. Og så skal jeg langt væk herfra.«

Du bliver vel boende i Hammel?

»Nej, jeg skal helt væk!«

Han forklarer, at Johns Bodega efter alt at dømme lever videre med nogle nye ved roret.

»Det går ud over nogle«

Hvis du skal komme med en lille opfordring, eller opsang om man vil, til alle de lokale, hvad vil du så sige?

»Så vil jeg opfordre folk til, til en start, at læse artiklen om Renés dom og se, hvem det her handler om, og hvor det er sket. Man skal huske på, at alle ens forkvaklede historier går ud over nogle i den anden ende. Man er jo også altid velkommen til at komme og spørge. Hellere komme til hovedet end til halen,« siger Jacob Olsen og fortsætter:

»Man skal også huske på, at jo dårligere man taler om Johns, jo større risiko er der måske for, at stedet pludselig er væk, og det ville da være frygteligt, hvis folks usandheder skal ødelægge det her sted.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.