Færre oversvømmelser og bedre byrum til Hadsten

Nu starter anlægsarbejdet med en række projekter i Hadsten midtby, der skal forhindre oversvømmelser og forbedre byrummet langs Lilleåen.

Artiklens øverste billede
Kort over de projekter, der står for, og som dels skal forhindre oversvømmelser og dels forbedre byrummet i Hadsten. Foto: Favrskov Kommune.

Dele af Hadsten midtby har flere gange stået under vand, når Lilleåen, der løber tværs gennem Hadsten, er gået over sine bredder. Nu udfører Favrskov Kommune en række klimasikringsprojekter, der skal forhindre, at det sker igen.

Trappeanlæg og diger

Der er flere indsatser, der bringes i spil. Det ene er et trappeanlæg i beton, der etableres over for kulturhuset Sløjfen. Ved normal vandstand kan trappeanlægget bruges til ophold ved åen, og ved høj vandstand oversvømmes anlægget og fungerer dermed som en udvidelse af Lilleåen.

Desuden graves en strækning af Lilleåen ud, så større vandmasser kan passere igennem åen. Andre steder etableres der spunsvæg og jorddiger, som kan holde vandet tilbage, så det ikke løber ind i midtbyen. Digerne etableres i Lilleåparken, og i den forbindelse vil nogle af parkens stier blive flyttet op på digerne.

Bedre adgang til Lilleåen

Også borgernes adgang til Lilleåen bliver forbedret. Udover at trappeanlægget kan bruges til ophold, bliver gangstien langs åen mellem Skanderborgvej og Søndergade opgraderet med belysning og bænke, og der skabes en generel bedre sammenhæng i hele stisystemet fra Kollerup Enge i øst til Lilleåparken i vest.

Søren Gade, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune, ser mange fordele i de nye tiltag.

»De kommer til at give værdi til byen på flere planer. Vi får dels fremtidssikret byen mod oversvømmelser, og så skaber vi nogle nye muligheder for at nyde Lilleåen.«

Opstart i august

Anlægsarbejdet starter midt i august og forventes afsluttet ved udgangen af 2022.

De aktuelle projekter udgør anden etape af en større klimasikringsindsats i Hadsten. Anlæggelsen af vådområdet Kollerup Enge med etablering af naturlegeplads og naturformidling ved Lilleåen var første etape, og tredje og sidste etape indebærer en række projekter i og omkring Lilleåparken. Her vil man i samarbejde med Favrskov Forsyning lave kloakseparering og et regnvandsbassin. Samtidig vil der blive indtænkt rekreative tiltag.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.