»Tidligere var bigårde jo helt almindeligt i præstegårde«

Med selvforsyning og bier er Foldby Kirkegård blevet et forbillede for grøn omstilling på kirkegårde.

Artiklens øverste billede
Frank Jensen i skærehaven, der året rundt leverer pynt til kirkerne i Foldby og Søften. Foto: Anette Bonde.

»Honning er jo også med i Biblen - Johannes Døberen spiste både honning og græshopper. Og tidligere var bigårde jo helt almindeligt i præstegårde.«

Ledende graver Frank Jensen kigger ud over kirkegården i Foldby. Hække omkranser gravstederne i det meste af kirkegården, men på en mindre del florerer blomster og buske i knap så sirlige systemer. Her er bistader og honningproduktion, selvforsyning, biodiversitet og ingen brug af gift.

Det startede så småt for fem år siden på initiativ af Frank Jensen, og det var ikke svært at få de andre gravere, kirketjeneren og menighedsrådet med på ideen.

I dag er kirkegården blevet et forbillede for grøn omstilling i kirken, og der kommer besøg både fra andre kirker og andre provstier. Hvert år vises kirkegården også frem ved havevandringer, og der fortælles om den i kirkebladet.

Der er en livlig trafik ved bistaderne på Foldby Kirkegård. Foto: Favrskov Provsti.

Skærehaven leverer pynten

Skærehaven er en central del af selvforsyningskirkegården. Den er placeret i en del af kirkegården, der er under afvikling, det vil sige hvor gravstederne ikke længere er i brug.

Skærehaven leverer blomster, græsser, grene og tørrede blomster som pynt til kirken året rundt, både i Foldby og Søften.

Bier og bistader fremmer frodigheden, og honningen fra bierne sælges fra en vejbod. Frank Jensen har desuden fundet på at honningmarinere græshopper til særlige delikatesser, blandt andet til minikonfirmanderne og til smagsprøver ved havevandringerne.

Initiativet med bierne er i øvrigt blevet belønnet af Danmarks Biavlerforening med et diplom for bivenlig kirkegård. Der er fem af disse i Danmark.

Derudover er der brombær og roser i læhegnet, grøftekant-vækster, løgvækster, frøstande, grene, blade, cypresser, tuja, taks, og der er plantet kastanjer og nødder. Alt sammen til brug som gravpynt og kirkepynt.

På de tomme grave sås bunddække, for eksempel storkenæb, som bierne er vilde med.

»Her er meget liv. Bier, guldsmede, sommerfugle og andre insekter er kommet tilbage,« fortæller Frank Jensen.

Lille pyntebuket af estragon, bagenia og vild gulerod. Foto: Anette Bonde.

Kompost og regnorm

Så meget som muligt komposteres, og det belønner regnormene med forbedret jordstruktur. Ormene sætter også pris på afklip fra hækkene, der bredes ud på jorden. Det hindrer samtidig udtørring og holder ukrudtet nede. På komposten dyrkes græskar til brug som pynt ved høstgudstjenesten.

Mange steder ligger dødt træ til gavn for insekterne.

»Det er ikke alle, der synes det ser så pænt ud, så det døde træ ligger skjult. Vi skal både tage hensyn til, at det er en kirkegård, og til de besøgende på kirkegården.«

Frank Jensen vil gerne væk fra de åbne græsarealer, der både er mere arbejdskrævende end selvforsyningshaven, og hvor kun ganske få planter og dyr trives. Græsset skal slåes op til 20 gange om året, og der skal jævnligt stikkes kanter af.

»Tidligere såede man bare græs på tomme arealer, men der er meget mindre arbejde, når selvforsyningshaven er etableret.«

På kirkegården er insekterne vendt tilbage igen, fortæller ledende graver Frank Jensen. Her en bi på besøg i en blomst. Foto: Anette bonde.

Under stadig udvikling

Skærehaven i Foldby er under stadig udvikling, og der opstår jævnligt nye ideer, smiler Frank Jensen. En af hans kongstanker lige nu er at indføre bæredygtige kranse til gravstader uden brug af plastic.

»Hvert år smides store mængder af kranse til affald i småt brændbart, fordi der bruges plastic i dem. Vi har en målsætning om kranse uden plastic, fordi de så kan komposteres.«

Selvforsyningskirkegården er både en del af den grønne omstilling, men at det også er billigere at drive kirkegård på den måde, er selvfølgelig også en fordel.

»Vi undgår at skulle købe blomster til pyntning og sparer CO2 til transport,« understreger Frank Jensen og tilføjer:

»Men jeg synes da også personligt, at det er fuldstændig gak at købe blomster, der produceres billigt i Afrika, samtidig med at millioner af mennesker sulter. Den gode jord burde bruges til produktion af mad i stedet for«

I drivbænken er der lige nu blomster til tørring til vinter. I løbet af september skal den bruges til løgvækster til brug næste forår. Foto: Anette Bonde.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.