Rekordfangst i Lilleåen: Peter landede sit livs havørred

Havørred på 98 centimeter og 11.4 kilo er angiveligt årets største havørred i Danmark.

Artiklens øverste billede
Peter Sinding med den næsten en meter lange og 11,4 kilo tunge havørred landet i Lilleåen. Privatfoto

Skal, skal ikke?

Vækkeuret ringede klokken 03.50, og efter kort overvejelse slap Peter Seiding dynens tag og begav sig ud i sin bil og satte, som så ofte før, kurs mod Lilleåen.

Billedet af den kæmpe havørred på 10,20 kilo, der var fanget i Lilleåen dagen forinden, hjalp tankerne på rette vej, og snart var han i gang med at fiske i engene ved Bidstrup Gods. Trods gode forhold var der ikke bid, så efter en times tid kørte han videre opstrøms til Essendrup, hvor han en uge tidligere havde landet sin hidtil største havørred på 3,7 kilo.

Den var dog størrelsesmæssigt intet at regne i forhold til den fisk, han snart fik bid på i det åbne vand midt i åen, og fiskestangen fik brug for al sin fleksibilitet og bøjelighed i kamp mod den kæmpe, han kunne mærke og se.

Linen knækkede

Efter 25 minutter var fisken træt, men i det øjeblik, den ramte land, knækkede linen, og Peter Seiding nåede at forestille sig sit livs fisk svømme væk. Han fik dog fat i den og lagde sig bogstaveligt talt over den næsten en meter lange fisk, så den ikke kunne slippe væk.

»I de få sekunder det tog mig at smide stangen, få det ene ben i åen og lave favntag på fisken, var tankerne om stilheden, når den igen svømmende ud, frygtelig,« fortæller lystfiskeren.

Begejstringen blev delt med en anden morgenfrisk fisker, der var dukket på den anden side af bredden, og fisken røg i bilen og fragtet til Hadsten Lystfiskerforenings klubhus Fiskerly ved Bidstrup Gods.

Centimetermålet sagde 98 centimeter og vægten landede på svimlende 11,4 kilo, så den enorme havørred var altså endnu større end den, Morten Andersen fra Hammel havde landet dagen forinden i Lilleåen på den anden side af Laurbjerg.

Fisket i 40 år

Så vidt vides er det den største havørred landet i Danmark i år.

»Jeg har fisket i 40 år og efterhånden i mange år i Lilleåen, så det var noget ganske særligt, at der nu faldt en pæn stor fisk af. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv de næste to uger,« fortæller den glade lystfisker.

For et par år siden flyttede han fra en landejendom ved Houlbjerg til Randers. Når han ikke fisker eller går på jagt, arbejder som viceforstander på Risskov Efterskole.

»Jeg begyndte som lille dreng at fiske med min far og var i mange år kystfisker, indtil jeg blev grebet af intimiteten ved åen. Jeg elsker de stille morgener ved åen, hvor telefonen ikke ringer,« fortæller Peter Seiding.

»Den smager fantastisk. For mig er det en del af fiskeri, med den samlede bestand for øje, at have fisken med hjem, dele den og snakke om oplevelsen.«

Efter rekordfisken har Peter Seiding fanget yderligere to havørreder i Lilleåen på 5,2 kilo og 6,4 kilo, som han begge satte ud i vandet igen.

»Dem glædede jeg mig også over, og det var rart, at jeg heldigvis havde bevaret fiskefeberen. Alt dirrede på mig, da jeg fangede dem.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.