Jubel i Sløjfen: Det har vi kæmpet for, jeg ved ikke hvor længe

Musikskolen får nyt mobilt slagtøjslokale i Sløjfen i Hadsten. Det giver plads til at ombygge og udvide køkkenet til et produktionskøkken.

Artiklens øverste billede
Favrskov Musikskoles formand Anders Grimstrup-Larsen (til venstre) og Sløjfens formand Michael Jensen trykker hånd for et godt samarbejde om fremtiden i Hadstens kulturhus. Foto: Jeppe Rafn

»Det har tidligere været på budgettet; så har det været af budgettet, og så har det været udsat. Vi har kæmpet for det, jeg ved ikke hvor længe, så vi er positive overfor, at det nu endelig bliver til noget.«

Sløjfens brugervalgte bestyrelsesformand Michael Jensen glæder sig over, at køkkenet i Hadstens kulturhus nu endelig bliver udvidet til et produktionskøkken.

Udvidelsen er i hvert fald – igen – kommet på budgettet, og der er tro på, at det denne gang bliver til noget, fordi der er kommet en afklaring omkring ungdomsklubben. Det er ikke længere planen, at ungdomsklubben skal flytte ind i kulturhuset. Byens ungdomsklub bliver efter eget ønske på Vinterslevvej, og der er afsat en million kroner i budgettet til at opgradere lokalerne på Vinterslevvej og gøre dem permanente.

Musikskolen bliver

Muligheden for at udvide køkkenet har også været betinget af, at der findes en ny løsning for musikskolens slagtøjslokale, som bliver inddraget til køkken. Det har været planen at finde en ny placering ude i byen til musikskolen, der selv har ønsket at blive i kulturhuset.

Sløjfens bestyrelse og musikskolens bestyrelse satte sig op til budgettet sammen og lavede en fælles indstilling til politikerne om at etablere et mobilt øvelokale i tilknytning til kulturhuset. Det har politikerne lyttet til og afsat næsten en million kroner til at etablere.

»Det er en god løsning. Musik er kultur og hører til i kulturhuset,« siger Sløjfens formand Michael Jensen.

Synergi i Sløjfen

Favrskov Musikskoles formand Anders Grimstrup-Larsen glæder sig ligeledes over, at politikerne har imødekommet skolen og Sløjfens fælles forslag, så musikskolen kan bevare sin hovedbase i kulturhuset.

»Vi satte os sammen og har vist, at vi kan samarbejde i fælles flok. Og vi er rigtig glade for, at politikerne har lyttet til os. Nu håber vi, at budgetforslaget bliver godtaget,« siger Anders Grimstrup-Larsen.

Favrskov Musikskole har undervisning rundt omkring på kommunens skoler, men det er ifølge formanden vigtigt at bevare hovedbasen og et øvelokale i Sløjfen.

»Musiklokaler er specielle og bekostelige, og det vil ikke være optimalt at etablere andre steder i byen. Der er en masse synergier ved at være i Sløjfen i tilknytning til den store sal, så vi for eksempel nemt kan trække instrumenter ind til koncerter. Det giver også mulighed for, at bands, der ikke er tilknyttet Musikskolen, kan fortsætte med at låne øvelokalet i weekenden,« siger Anders Grimstrup-Larsen.

Mere liv i huset

Ifølge budgetoplægget afsættes der 2,5 millioner kroner i 2023 til at udvide og ombygge køkkenet, hvilket giver helt nye muligheder.

»Det vil give mere liv i huset. Vores kulturpartnere og supportere i byen vil gerne bruge køkkenet til for eksempel kundemiddage, og der bliver mulighed for at lave arrangementer med bespisning og have selskaber samt lave mad ud af huset. Der kan måske også laves brunch i weekenden,« siger Michael Jensen, formand for Sløjfens bestyrelse.

Det skal alt sammen aftales med en ny forpagter, som Sløjfen skal have fundet.

Der er i budgetforslaget også afsat to millioner kroner til forskønnelse af pladsen udenfor Sløjfen, hvilket samtidig giver mulighed for udeservering.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.