Verdensmester i grill: »Kald mig bare grillnørd«

Max Vium Jensen fra Anbæk har hevet både DM og VM-titlen i grill til sig i år.

Artiklens øverste billede
Favoritterne på grillen er oksespidsbryst og kylling med hvid bbq-sovs. Derimod var Oreo-kiks pakket ind i bacon ikke en succes. Når Max Vium Jensen ikke står bag grillen, er han altmuligmand hos Boye Inventar. Foto: CSJ

Allerede når man rammer indkørslen hos Max Vium Jensen i Anbæk, bliver man ganske klar over, at her bor et menneske, som er overordentligt glad for at grille.

Man bliver nemlig budt velkommen af to ombyggede weber-griller, der nu fungerer som gadelamper.

Videre inde bag havelågen står den på grill, grill og mere grill – faktisk ejer han lige knap 60 styk. Man må jo ikke gå ned på udstyr. Selv tapetet i soveværelset er med påtrykte griller.

Hobbyen har ligesom taget om sig, kan man vist roligt sige, og i takt med den voksende interesse er talentet bag grillerne vokset tilsvarende. Faktisk til et punkt, hvor Max Vium Jensen i år kan kalde sig danmarksmester og verdensmester i grill. Sidstnævnte kom i hus i Belgien i første weekend i september, hvor Max’ hold slog 60 andre og løb med sejren.

Placeringerne ved konkurrencer er foreviget på Max' skulder. Der mangler lige førstepladsen ved DM og VM i år, før skulderen er up to date. Foto: CSJ

»Den rus, man får ved at komme på scenen, kan man bare ikke få andre steder. Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Det er så vildt og stort at stå foran så mange mennesker. Jeg endte da også med at råbe så meget, at jeg ikke havde nogen stemme tilbage, da jeg vågnede mandag morgen,« fortæller Max Vium Jensen, som altså tidligere på året også hev dm-titlen med hjem

Etter og toer gik sammen

Interessen opstod for 15-20 år siden, hvor han lidt atypisk blev bidt af at bage på en grill.

»Og så gik der sport i den. Alt skal kunne laves på en grill,« siger verdensmesteren.

Sidenhen blev han ansat hos Weber i en årrække, hvor han demonstrerede griller i for eksempel byggemarkeder og blev uddannelseskok i Webers køkken.

Det var med medarbejderholdet Team Grilleriet fra Weber, han i 2015 for første gang stillede op i en konkurrence. Holdet vandt DM og blev nummer to året efter.

Sidenhen dannede han sit eget grillhold, The Crazy BBQ Team, og herefter fulgte andenpladser ved DM i 2017, 2018 og 2019.

Til VM skulle retterne i år være i fin restaurant-stil med 12-17 elementer på hvide tallerkener. Holdene dystede i syv kategorier: Cooking from homeland, Max' hold fik en 15. plads, pulled pork, 5. plads, spareribs, 24. plads, kylling, 8. plads, fisk, 6. plads, ribeye, 1. plads, og dessert, 3. plads. Seks dommere bedømte retterne, og det var dommernes samlede point, som afgjorde holdenes skæbne. Det danske hold vandt overlegent med 17 point ned til nummer to. Privatfoto

I 2020 og 2021 var konkurrencen corona-lukket, men i år vendte DM tilbage og The Crazy BBQ Team tog førstepladsen.

Det er de samme to hold, som har ligget og kæmpet mod hinanden i toppen i Danmark gennem flere år: The Crazy BBQ Team og holdet Smoke It All.

Smoke It All spurgte konkurrenten, om de ikke skulle slå sig sammen og deltage ved VM. Og sådan blev det: Et otte personer stort hold.

Grillnørden

Men hvad er det ved den der kugle-, gas- og pillegrill, som er så fantastisk?

»Jamen smagen bliver jo bare bedre. Og så er ild nok altid godt til os mænd,« siger Max Vium Jensen med et smil.

»Jeg kan også godt lide at lave mad til andre, og jeg kan lide at udfordre mig selv: At få en opgave og få det til at spille. Det fede er jo at prøve, prøve og prøve, til det sidder lige i skabet. Grillnørd har jeg det fint med at blive kaldt.«

Der var engang, hvor der blev grillet på adressen 365 dage om året, men sådan er det ikke længere. Nu er det, som så mange andre, en enkelt gang om ugen.

Mere behøves åbenbart ikke for at være bedst i verden. I fremtiden vil Max Vium Jensen deltage i tre konkurrencer årligt, og han drømmer om at deltage i store konkurrencer i USA.

»Fællesskabet, når man er afsted til konkurrencer, er helt fantastisk. Vi er jo en lille barbecue-familie, og alle kender alle.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.