»Jeg ved godt, at jeg nok vil møde nogle fordomme - især om min alder«

»Hej Brian!« Julie Fjellerad Casper løfter hånden til et vink og får et »hej Julie« tilbage, før kunden finder sig til rette i baren.

Ja, de kender hende udmærket, stamkunderne på John’s Bodega i Hammel. Hun har nemlig været bartender på stedet i halvandet års tid, og før det var hun ivrig gæst. Men fremover er titlen en anden. Den 22-årige kvinde er nemlig ny forpagter af den relativt kendte bodega.

»Jeg ved godt, at jeg nok vil møde nogle fordomme - især om min alder. Men jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle kunne klare det. Nogle gange vil jeg nok bare arbejde det hårdere for at bevise, at jeg kan sgu godt, på trods af at jeg kun er 22 år og en pige,« siger Julie Fjellerad Casper.

Faktisk ser hun sin alder som en fordel på mange måder:

»Det her er jo ikke bare et job. Det er tilstedeværelse nærmest døgnet rundt og alle ugens syv dage. Så det er mere end livsstil. Her ser jeg min alder som en god ting, for jeg har endnu ingen børn eller en kæreste/mand – jeg har kun mig selv at tage hensyn til. Og jeg har en god arbejdsmoral. Jeg regner med, at jeg sikkert er her 50-70 timer ugentligt det første lange stykke tid. Jeg kan nok slet ikke lade være,« siger den unge kvinde med et smil.

»John’s er jo min lille baby nu. Så jeg vil passe på stedet og værne om det. Jeg håber, at det bliver det bedste, jeg nogensinde har gjort.«

En værre festabe

Julie Fjellerad Casper er opvokset i Hammel, men flyttede til Thorsø, da hun flyttede hjemmefra. Hun blev student i 2019 fra Favrskov Gymnasium og har siden rejst og haft forskellige jobs. Nogle vil måske genkende hende fra Shell i Hammel, hvor hun har arbejdet i fem-seks år. Desuden har hun været i lære hos Hammel Malerfirma. Ved siden af begyndte hun som bartender, fordi hun med egen ord er »en værre festabe«.

»Oprindeligt overvejede jeg Universitetet og en akademiske retning. Men efter de her seneste år, hvor jeg har oplevet forskellige jobs, har jeg lært utroligt meget om mig selv. Ja, og så tænker jeg bare, at det er fint at følge med de muligheder, som byder sig.«

Forpagter-muligheden har egentlig været aktuel, siden den tidligere forpagter blev fængslet i fem et halvt år i en narko-sag tilbage i juni. Omstændighederne fik den tidligere bestyrer af John’s til at stoppe. Her begyndte de første tanker at spire i Julie Fjellerad Caspers hoved.

»Men jeg turde ikke på det tidspunkt. Jeg var helt vildt glad for min lærerplads i Hammel Malerfirma, og det ville jeg ikke opgive.«

Ejeren af John’s Bodega, Dorte Mikkelsen, som drev bodegaen fra 2007 til 2018, hoppede derfor selv bag baren igen, men hun lagde ikke skjul på, at der var tale om en midlertidig løsning, indtil en ny forpagter var fundet. Og det er hun så nu.

Efter nogle gode snakke med Dorte Mikkelsen om både »forsiden og bagsiden af medaljen,« som Julie udtrykker det, ja, så føler den unge kvinde sig nu rustet til opgaven som forpagter.

Chef for syv

Fra 1. oktober ligger al ansvaret for John’s, som det blot hedder i daglig tale, i Julie Fjellerad Caspers hænder, og det tager hun i relativt stiv arm:

»Der er masser af nyt at lære, men jeg er aldrig bleg for at tage en udfordring op. Jeg glæder mig. Det skal nok gå godt. Det er jeg sikker på,« siger hun.

Men at hun nu pludselig også er chef for syv ansatte får hende alligevel til at tilføje:

»Det er lidt surrealistisk. Og det er nok heller ikke helt gået op for mig endnu.«

Kæmpe opbakning

Efter nyheden er sluppet ud om Julies overtagelse af forpagtningen er opbakningen væltet hende i møde.

»Jeg har mødt kæmpe opbakning både fra vores yngre kunder og stamkunder. Der er blevet taget så godt i mod mig,« siger hun.

Hun har altid nydt stor respekt, både som bartender og altså nu som forpagter, fortæller hun.

»Men jeg er heller ikke bleg for at stå op for mig selv eller andre. Det generer mig ikke. Det hører med til jobbet,« fortæller hun.

En kunde i baren indskyder:

»Og er der en, som ikke opfører sig ordentligt, så har hun alle os stamkunder i ryggen,« siger han.

Julie nikker:

»Vi har bare et godt sammenhold herned – på tværs af alle aldre. Det er sådan en lille familie, hvor vi sagtens kan finde på at ringe til en stamkunde, hvis vi er bekymrede for vedkommende. Desuden elsker jeg kontrasten i, at her er stamkunder og fred og ro i dagtimerne, og så i weekenderne er der plads til, at de lidt yngre slår sig løs. Den stemning, der er på en bodega, finder man ikke på de store stedet i storbyen,« siger den nye forpagter, som slår fast, at hun på ingen måde tolererer stoffer på John’s.

»Der er nultolerance over for stoffer, og det slår jeg hårdt på. Det er svært at komme til livs, men jeg vil gøre mit ypperste for at det ikke foregår her. Forældre skal ikke være bekymrede for at sende deres børn på John’s.«

Forpagteren håber, at mange nye vil give stedet en chance. Hun garanterer desuden, at John’s forbliver John’s. Stemningen bliver der ikke pillet ved. Nye koncepter og idéer vil dog med tiden finde vej til bodegaen.