Der var engang et børnehjem i Hadsten

I Østergade i Hadsten var i mange år et børnehjem. Et lille, rart sted lyder det fra to, som havde deres gang på børnehjemmet.

Artiklens øverste billede
Dengang og nu. Foto: Hadsten Lokalarkiv/Jeppe Rafn. Collage: CSJ

I den seneste tid er rigtig mange flokkedes til biograferne for at se filmen om musikeren Flemming Bamse Jørgensen. Han blev født i Randers 7. februar 1947, og fire dage senere blev han indleveret på Hadsten Børnehjem. Her fra blev han otte uger gammel adopteret af et velhavende ægtepar i Viby J, hvor adoptivfaderen ejede en gummivarefabrik.

Foto: Ane Marie Jensine Pedersen

Historien om Bamse har sendt undertegnede i lokalarkiverne for at finde ud af, hvad Hadsten Børnehjem var for et sted. Jagten er også gået efter en barneplejerske, som arbejdede på børnehjemmet. Det er lykkedes at finde frem til 88-årige Ane Marie Jensine Pedersen, som blev ansat på børnehjemmet i 1957. Desuden har vi talt med Elsebeth Stenkilde Christiansen, som kendte det første barn på børnehjemmet.

Men først lidt baggrund.

Historien

Hadsten Børnehjem lå i Østergade 73 i Hadsten. Det nydelige hus ligger stadig på adressen – i dag bliver det brugt til Favrskov Kommunes integrationsafdeling.

Børnehjemmet blev oprettet i 1931 som privatejet børnehjem af forstanderinde Anna Margrethe Blach Foghsgaard, som var 30 år gammel på daværende tidspunkt. Frk. Foghsgaard adopterede selv det første barn på børnehjemmet – en pige som fik navnet Karen Foghsgaard.

I 1946 blev børnehjemmet omdannet til selvejende institution. Institutionen optog i de første år spædbørn. Fra 1940’erne kom der desuden børn fra forsorgshjem over hele landet.

I de sidste år af 1950’erne blev hjemmet lukket i en periode – det må have været efter 10. februar 1958, hvor Ane Marie Jensine Pedersen afsluttede sin ansættelse på stedet. Børnene blev overført til Mødre- og Spædbørnehjemmet Riisvangen i Aarhus.

Foto: Ane Marie Jensine Pedersen

I 1959-60 blev hjemmet ombygget og omdannet til ventetidshjem for udviklingshæmmede børn under børneforsorgen, og det fortsatte det med at være frem til midten af 1960’erne.

Børnehjemmet blev 1. januar 1980 overført til Århus Amtskommune. I 1986 fik hjemmet som selvejende institution driftsoverenskomst med Århus Amt under Voksenhandikapområdet. Amtet overtog hjemmet i 1996, hvorefter dets navn var Hadsten Bo- og Aktivitetscenter. Tidligere har det også været kaldt Tinghøj.

Foto: Jeppe Rafn

Efter strukturreformen i 2007 var hjemmet et bo- og aktivitetstilbud under Favrskov Kommune, men i dag er det altså Integrationsafdelingen i Favrskov Kommune, som ligger på stedet.

Et lille, rart sted

Selvom Ane Marie Jensine Pedersen kun var ansat som statsautoriseret barneplejerske på Hadsten Børnehjem fra 1. maj 1957 til 10. februar 1958, har hun et helt album fyldt med billeder fra tiden på hjemmet. Billederne viser glade, velsoignerede og velklædte spædbørn og tumlinger. Umiddelbart får man det indtryk, at det her sted var særdeles pænt og ordentligt.

Spædstuen i julen 1956. Foto: Hadsten Lokalarkiv

Det er da også det, Ane Marie Jensine Pedersen beretter:

»Uha, det var et fint og godt sted. Et lille, rart sted, hvor der virkelig blev taget godt hånd om børnene. Vi havde det bare hyggeligt,« erindrer hun.

Det er mere eller mindre samme beskrivelse, som Elsebeth Stenkilde Christiansen giver. Hun kom meget på børnehjemmet i midten af 1940’erne, fordi hendes storesøster var gode veninder med Karen Foghsgaard:

Foto: Hadsten Lokalarkiv

»Jeg husker, at der var en dejlig stemning og nogle positive, venlige frøkener,« siger hun.

Boede øverst

Ane Marie Jensine Pedersen kom fra Fyn til Hadsten. Hun havde aldrig været i Jylland, før hun som 22-årig fik jobbet som barneplejerske på børnehjemmet.

Hun forklarer, at der var en babyafdeling og en småbørnsafdeling, og at hun havde sit eget værelse øverst i huset, hvor også den anden barneplejerske Frk. Behnke og Moder boede. Moder ville forstanderinden på daværende tidspunkt kaldes. Hun hed egentlig Magda K. Jensen eller bare Frk. Magda.

En hyggestund. Foto: Hadsten Lokalarkiv

På stedet boede også seks-syv elever, som Ane Marie Jensine Pedersen oplærte i barnepleje.

I kælderen af den store villa var der spisestue, fortæller Ane Marie Jensine Pedersen, som desuden husker, at hunden fra Kollerup Mølle Kro »gik stuegang i området«, som hun udtrykker det. Hundens besøg glædede de små. Da hunden fik hvalpe, tog Ane Marie Jensine Pedersen en hvalp med hjem til sine forældre på Fyn.

Som en sidebemærkning kan det nævnes, at Ane Marie Jensine Pedersen mødte sin mand Jørgen, mens hun arbejde på børnehjemmet. Men der kunne ikke være noget ”renderi” mellem de unge frøkener på stedet og byens unge mænd.

På tur. Foto: Ane Marie Jensine Pedersen

»Der blev virkelig holdt på formerne med de her piger. Man kunne jo kun arbejde på stedet, hvis man var frøken. Hele vores kald var at være der for børnene,« forklarer Ane Marie Jensine Pedersen, som da også oplevede at få besked på at ringe til politiet en sommeraften for at »få jaget de knejter væk,« som hun udtrykker det.

»Ja det var ikke nemt at holde hanhundene væk,« tilføjer hendes mand Jørgen Pedersen med et smil.

Han fik da også nys om, »at hende den nye assistent fra Fyn er lige noget for dig.«

Det første barn

Det første barn, som flyttede ind på Hadsten Børnehjem, blev som nævnt adopteret af den første forstanderinde og fik navnet Karen Foghsgaard.

Elsebeth Stenkilde Christiansens storesøster, Ingermarie, blev bedste veninder med Karen, og derfor kom Elsebeth meget på børnehjemmet. Ligesom Karen kom meget i Elsebeths hjem, som lå tæt ved.

Foto: Ane Marie Jensine Pedersen

Da forstanderinde Frk. Foghsgaard gik bort i 1945, var adoptivdatteren Karen blot 14 år gammel. Hun flyttede ind hos Elsebeths familie. Elsebeth rykkede ind i forældrenes soveværelse, sådan at søsteren og Karen kunne dele værelse.

Karen indgik i familien på lige fod i nogle måneder, før hun flyttede hjem til sin mormor.

Kontakten mellem Elsebeths familie og Karen fortsatte dog.

»Vi havde meget kontakt helt frem til Karens død. Hun var i særdeleshed meget glad for og knyttet til min mor. Tante Ingeborg kaldte hun hende. Hun betragtede hende lidt som sin reservemor.«

Foto: Ane Marie Jensine Pedersen

Kilder: Rigsarkivet og Hadsten Lokalarkiv


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.