Nyt hus er manifestationen af årelangt sammenhold

På skolernes motionsdag, fredag 14. oktober, var der festivitas i Hadbjerg. Det store projekt Høst Huset blev nemlig indviet.

Artiklens øverste billede
To unge fyre, som går på Hadbjerg Skole, går til konfirmandforberedelse og spiller fodbold i Høst IF klippede båndet ved indvielsen. Privatfoto

»Vi har levet med hinanden i mange år, men nu giver vi hinanden et ja og flytter sammen,« sådan beskriver Lars Olsen det nye, store fælles hus, Høst Huset, som kirken og Høst IF står bag. Huset i Hadbjerg er en manifestation af det lokale sammenhold, som har eksisteret, ja, forevigt.

Fredag blev huset indviet.

Lars Olsen er formand for fodbold-afdelingen og er desuden en af drivkræfterne i det nye projekt, som har været rigtig mange år undervejs. Han sidder også i den seks mand store projektgruppe, der har arbejdet med det fælles projekt. Det samme gør Ole Juul, tidligere præst, og John Langdahl, som er medlem af Ødum-Hadbjerg Sognes Menighedsråd og kirkeværge. Trekløveret viste Lokalavisen rundt i det store hus, to dage før båndet officielt blev klippet.

Håndværkerne var i fuld sving med at finpudse det sidste både inde og ude: »Pas på fugerne,« lød det blandt andet.

Huset er delt op efter en ejerlejligheds-model. Først gik turen til kirkens ”lejlighed”: Et stort og lyst rum med mulighed for at dele rummet op i to ved hjælp af en foldevæg. Dernæst lagde vi vejen forbi Høst IF’s ”lejlighed”, som ligeledes er stort og lyst og ligger i direkte forlængelse af den eksisterende hal. Gangarealerne ejer kirken og Høst IF sammen.

Kirkens "lejlighed". Foto: CSJ

I kirkens areal skal blandt andet være minikonfirmand og konfirmandforberedelse foruden korsang, foredrag og meget andet. I Høst IF’s afdeling er planen, at nogle af de mindre pladskrævende idrætsgrene rykker ind, således at der frigives plads i den store hal.

Selvom det rent praktisk er delt sådan op, så er formålet med det fælles projekt netop, at kirke og idrætsforening skal kunne benytte hinandens arealer, når det er muligt.

John Langdahl, Ole Juul, Lars Olsen Foto: CSJ

Rammerne skal udfyldes

Historien om Høst Huset ganske kort fortalt er, at Høst IF stod klar til at gå i jorden med et nyt halbyggeri, men så faldt snakken på, at kirken manglede et nyt konfirmandhus, og så rullede bolden.

De tre ildsjæle glæder sig over, at anstrengelserne nu har båret frugt, og Høst Huset endelig står færdigt. For det har ikke været uden strabadser at få lov at bygge. Et samarbejde mellem kirken og en idrætsforening på denne måde er ikke set før. Med sværdslag lykkedes det, og nu skal rammerne så fyldes godt ud med aktiviteter.

»Lokalerne skal ikke stå tomme – og det kommer de heller ikke til,« siger John Langdahl, som tilføjer, at man fra kirkens side er meget glad for resultatet:

»Hvis man vil forny forlkekirken lidt, så er det her en god måde,« fortsætter han, før Ole Juul tilføjer:

»At minikonfirmanderne og konfirmanderne oplever, at kirken er samme sted, som de dyrker idræt og går i skole. Det er det, som er fantastisk. Kirken kommer ud i det lokale på en naturlig måde.«

Fra Høst IF’s side er pladsmangel altid et emne, for nye sportsgrene ligger altid og bobler.

»Ingen skal kunne sige, at der ikke er noget for dem her i idrætsforeningen. Her skal være noget for alle,« siger Lars Olsen.

Indvielsen fandt sted samtidig med skolernes motionsdag. Privatfoto

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.