Fagforening: Favrskov Kommune bruger underbetalt østeuropæisk arbejdskraft

3F er gået i konflikt med kommunens rengøringsfirma Renell og har trukket sine medlemmer ud af firmaet.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Favrskov Kommune overholder ikke de klausuler, som kommunen selv har skrevet ind i det udbudsmateriale, kommunen anvendte, da man udbød rengøringen på skoler og institutioner i den vestlige halvdel af Favrskov.

Det oplyser 3F Søhøjlandet til Lokalavisen Favrskov. Fagforeningen har igennem længere tid undersøgt servicefirmaet Renell, som vandt det omtalte udbud i Favrskov og ifølge 3F gør rent for 11 danske kommuner.

3F Søhøjlandets formand Kai Høstrup siger til Lokalavisen, at fagforeningen i form af samtaler og lønsedler har klare beviser på, at medarbejderne i Renell ikke får den løn, klausulerne garanterer dem.

Rengøringsmedarbejderne i Renell får ifølge 3F mindst 23.680 kroner for lidt om året i forhold til 3F-overenskomsten, som ifølge 3F er den overenskomst, udbudsmaterialet er baseret på.

»Medarbejderne får blandt andet ikke de nat- og morgentillæg, de har krav på. Hvad nytter det at have sociale klausuler i udbudsreglerne, hvis kommunen ikke overholder dem,« spørger 3F Søhøjlandets formand Kai Høstrup.

Konflikt

3F har forsøgt at få Renell, der har overenskomst med Det Faglige Hus, til at tegne overenskomst med 3F. Det er ikke lykkedes, og efter tre konfliktvarsler iværksatte 3F fra 18. oktober en konflikt mod Renell. Det betyder, at 3F har trukket sine medlemmer ud af virksomheden og blokerer alle dens underleverandører.

Ifølge 3F Søhøjlandet har Renell 26 ansatte i Favrskov Kommune. For en måned siden var ni af de ansatte organiseret under 3F, men under eskaleringen af konflikten mellem fagforeningen og virksomheden er det antal cirka halveret.

»Vores medlemme får konfliktunderstøttelse, og vi forsøger at finde nyt arbejde til dem hurtigst muligt,« fortæller Kai Høstrup og tilføjer, at der udelukkende er tale om østeuropæiske ansatte hos Renell i Favrskov.

Svar fra kommunen

Favrskov Kommune er bekendt med konflikten og 3F’s utilfredshed med arbejdsforholdene i Renell. Virksomheden har for nylig også vundet kommunens udbud af rengøring i den østlige del af Favrskov og kommer dermed fra nytår til at stå for hovedparten af den kommunale rengøring.

»Favrskov Kommune har stillet de krav, vi kan og skal i vores udbudsmateriale, og det er vores opfattelse, at Renell lever op til kravene,« siger Sidsel Homann, direktør for Teknik og Miljø i Favrskov Kommune.

Favrskov Kommune har været i dialog med Renell omkring konflikten med 3F, og meldingen fra kommunens rengøringsfirma er, at kontraktopfyldelsen ikke forventes påvirket.

Dårlig behandling

3F Søhøjlandet beskylder endvidere Renell for ikke at uddanne deres ansatte, for ikke at give dem løn for køretid mellem forskellige arbejdspladser og for ikke at give dem noget for at køre i egen bil i arbejdstiden.

Renell skriver på deres hjemmeside, at alle deres ansatte er blevet grundigt oplært i rengøring?

»Det passer ikke. Vi har interviewet alle de ansatte i Favrskov Kommune, og de siger, de ikke har fået uddannelse,« siger 3F Søhøjlandets formand Kai Høstrup.

Lokalavisen Favrskov har kontaktet Renell for at få en kommentar til beskyldningerne mod firmaet, men virksomheden har ikke svaret på avisens henvendelse. Renells administrerende direktør Simon Elleskov har overfor andre medier afvist beskyldningerne fra 3F. Det samme gør Johnny Nim, landsformand for Det Faglige Hus, og Karsten Høgild, direktør i Arbejdsgiverforeningen KA, der i et læserbrev i denne avis kalder påstanden fra 3F for grundløs.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.