Dorthe og Ove har været gift i 65 år og har haft 56 gode år i Hadsten

Tidligere bankbetjent og ansat på plejehjem i Hadsten har haft et langt og lykkeligt ægteskab.

Artiklens øverste billede
Dorthe og Ove Kirkegaard sammen med to af deres otte oldebørn. Privatfoto

Dorthe og Ove Kirkegaard fejrer krondiamantbryllup 9. november 2022. De har haft et langt lykkeligt og aktivt ægteskab, hvor familien er vokset med børn, børnebørn og inden for de sidste år otte oldebørn. Det fortæller sønnerne Alex og Henning Kirkegaard i et skriv om forældrene i anledning af deres 65 års bryllupsdag.

Dorthe og Ove lærte hinanden at kende på iscremefabrikken Rønbjerg Is på Skivekanten, hvor Dorthe er barnefødt. Ove fik som nylig uddannet mejerist job på Rønbjerg Is, og snart fik de to øje for hinanden. De blev gift i 1957 i Rønbjerg, og herefter fulgte nogle år med skiftende job og bopæl, og ikke mindst to sønner kom til. Men i 1966 træffes beslutningen om at forlade stenbroen i centrum af Aarhus til fordel for noget mere frit og jordnært. At det blev Hadsten, hvor de fandt et nybygget parcelhus, var nok lidt en tilfældighed, men Hadsten blev dermed rammen om Dorthe og Oves liv lige siden.

Have, kirke og skole

De første mange år pendler Ove på job i Aarhus og senere til Vitten Mejeri. Ud over at passe arbejde, børn, hus og have bliver Dorthe og Ove hurtigt involveret og særdeles aktive i en lang række lokalt forankrede foreninger: Jysk haveforening, menighedsråd ved Over Hadsten Kirke, Østervangskolens forældreråd og skolenævn, Højskoleforening samt provstiudvalg. Naboskabet på Ålykkevej er også aktivt, hvor man mødes socialt, udveksler nyheder og hjælper hinanden med mange ting som for eksempel ombygninger og brændekløvning.

I 1979 beslutter Ove sig for at skifte mejeribranchen ud med et job som bankbetjent i Hadsten Bank. Som bankbetjent får han kontakt med en stor del af bankens kunder og bliver i den grad et kendt ansigt i byen. Han arbejder i banken, til han går på pension i 1999. Dorthe havde nogle år forinden ligeledes trukket sig tilbage fra arbejdslivet efter job på Hadsten plejehjem og flere andre private servicejobs.

Pensionist-tilværelse

I 2008 skiftes huset på Ålykkevej ud med lejligheden på Kirketorvet, hvor Dorthe og Ove har dyrket deres pensionisttilværelse centralt i Hadstens bykerne med tæt adgang til alle byens bekvemmeligheder og servicetilbud.

Det gav samtidig noget mere frihed ikke at skulle passe parcelhuset med den store have, så nu prioriteredes tiden til højskoleophold, lokalradio, Hadsten Modelbane, familiebesøg på Sjælland og på Salling-kanten og udflugter med blandt andet Ældresagen. Ove besluttede også at anskaffe en computer og lære de nye kommunikationsmuligheder. Helt sikkert også med den hensigt at skrive sine erindringer om et liv med opvækst på landet i Vendsyssel. Herunder flere erindringer fra 2. verdenskrig, hvor hans forældres ejendom var nabo til den af tyskerne besatte flyvestation nord for Aalborg. Erindringerne blev udgivet i forbindelse med en større familiesammenkomst i 2010.

De seneste år er aktivitetsniveauet sat ned, da der med krondiamantparrets egne ord er kommet forskellig slitage på kroppen efter et langt og aktivt liv.

Dagen bliver fejret i det stille med den nærmeste familie.

jr

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.